Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billeder fra Nordmændenes Storhedstid.
15
Slig var det nu ikke, at Nordmændenes vælde i Dublin
var forbi meel Brianssleget. Deres rige vedblev at staa.
Men vikingetiden var alligevel tilende. Kristendommen
vandt indpas i Dublin. Tbors lund med dens vældige
ege-stamme var brændt og omhugget, Thors hellige ring
bortført af tienden og over de hedenske gudehov reiste der sig
kirker til Krist, Jomfru Marias og Hellig Olafs ære. Men
vikingeliv og vikingekraft passede ikke til den hvide Krist.
Nordmændene i Dublin begyndte at udarte. Brodermord
gik i svang i kongeætten. Ægteskaberne blev løse; mænd
byttede koner saa let, som de byttede heste. Alt mer og mer
begyndte Nordboerne at ta del i Irernes evindelige strigheder;
de blev mere og mere Kelter, udartede og degenererede.
Dog vedblev Dublin at bestaa som et selvstændigt rige
med norsk sprog og norsk samfundsstik lige til aar 1170,
da Engelskmændene under jarl Strongbow erobrede Dublin.
Nordmændenes sidste konge Høskuld maatte flygte, — til
Orknøerne. Aaret efter kom han igjen med 60 skibe for at
vinde sin fæclreneby tilbage. De nordiske krigere var klædt
i brynje og bar røde, runde skjolde; «jernhaarde var deres
sind som deres vaaben», siger den gamle engelske
krønikeskriver. Men Nordmændene kunde trods al tapperhed ikke
staa sig mod Englændernes mangedobbelte tal. Kong
Høskuldsfælle Johan «den rasende» fra Orknøerne faldt efter at
ha udført vidundere af tapperhed. Høskuld selv blev fanget.
Han vilde ikke la sig udløse. «Beholder jeg livet, skal I
snart se mig igjen med en endda større hær,» svarede han
stolt, Og saa hug de hovedet af ham. Slig endte
Nordboernes vælde i Dublin paa ægte vikingevis.
Men endda vedblev Nordmændene i Irland længe at
tale sit eget sprog og bevare sin nationalfølelse. Da Haakon
den (iamle i 1263 laa ved Suderøerne udenfor Skotlands
kyst, sendte de bud og bad ham om at fri dem fra
Englændernes aag; saa vilde de gaa under hans herredømme.
— Det er sidste gang vi hører om forbindelse mellem
Nordmændene i Irland og moderlandet. Men endnu i clet
14de aarhundrede taltes der norsk i Dublin, og den dag idag
minder stedsnavne og meget andet baade i Dublin og ellers
paa øen om vore forfædres vælde i Irland.
Meget er clet ogsaa, som vore forfædre har git Irland, og
meget, som de har lært eier. De var kjøbmænd, prægede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
