Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billeder fra Nordmændenes Storhedstid.
17
sagaen om Clontarfslaget bærer ved sin knaphed og sin hele
karakter præget af at stamme fra Nordboerne; de kunde
umulig ha opstaaet i en Irlænders urskogrige fantasi. Og
Eddadigtene, — vel den kosteligste skat fra vore forfædre,
med billeder saa storslagne og karakterer og handlinger
saa gribende som i nogen anden digtning i verden,
Eddadigtene er et udslag af vikingetidens aand, af dens kamp og
strid, af Nordmændenes møde med fremmede folk og
fremmede kulturer. Og flere af Eddadigtene synes at være
tilblevne i Vesten og i Irland.
Fremfor alt det gamle ærværdige «Rigsmaal». — Rig’
er her et navn paa Heimdal; men egentlig er det et irsk ord,
som betyder konge. — Rig vandrer gammel og sterk,
kyndig i trylleruner, gjennem menneskenes boliger. Først
kommer han til trællen, som skildres med høvdingens hele
foragt for den undertvungne race: styg og svart, skrokket
skind, digre tingre, sammenklemte knær, ludende ryg, lange
hæler. Derfra gaar guden til bondens hus, og endelig kommer
han til jarlens hal. Her staar husbonden og skjæfter pile,
og hustruen sidder lys og vakker og steller med sin stas.
Hun sætter frem for gjæsten fulde fade med stegt fugl og
flesk, sølvkantede krystalbægre og vin i kander. Jarls
yngste søn var Kon den unge (Konr angr o: konung r, konge,).
Han prøvede styrke med Rig. Og saa gav guden ham sit
navn og kaldte ham Rig (det irske ord for konge). Slig
gir Rigsmaal os et levende billede af vore forfædres liv i
Irland.
Spørger vi saa tilslut, om vore forfædre vecl siden af
digtning ogsaa havde sans for kunst, saa blir svaret
ubetinget ja. Paa øen Man midt i den Irske Sjø lindes der,
som jeg har nævnt, endnu den dag idag en mængde
runekors hugget af Nordmænd. De er efterligninger af gamle
irske kors, hvoraf eier findes mange paa Man. Irerne var
jo mestere i al ornamentik; men de udførte sine vidunderlige
slyngninger med munkeagtig nøiagtighed. Nordboerne
byggede videre frit og selvstændigt; de lagde hovedvægten
paa virkningen, ikke paa udførelsen, og de skabte selv nye
ormslyngninger, nye ornamenter. Vi kan endog paavise
bestemte kunstnernavne. Paa et af de største og prægtigste
kors paa Man staar der disse stolte ord: «Gaut gjorde dette
kors og alle i Man». Og fra denne selvsamme Gaut stammer
2 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
