Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Billeder fra nordmændenes storhedstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Alexander Bugge.
mynter, drev skibsfart og fremforalt — de byggede først af
alle byer i Irland, Limerick, Waterford, Wexford og
Dublin.
Dublin var som de franske byer omgit af volde, grave
og fæstningsværker. Og der levedes paa mange maader et
rigt liv indenfor murene. Thi cle gamle vikinger stod høit
baade i aandelig og materiel kultur. Dublin var vidén
kjendt for sit gode øl, sit tine hvedemel, sin ost og sine
skinker. Og heller ikke vin manglede ved de riges bord.
Da Irerne i 968 plyndrede Limerick, gjorde de et rigt bytte.
De tog, fortæller deri irske sagaskriver, «Nordboernes
smykker og bedste eiendom, deres skjønne udenlandske
sadler, deres guld og sølv, deres skjønt vævede
mangefarvede klæder, deres silke og fløiel, baade skarlagenrøde og
grønne. De bortførte deres skjønne, yndige piger, deres
blomstrende silkeklædte unge kvinder og deres høie
velskabte gutter.» Andetsteds tales der om Nordmændenes
guld, sølv og ædelstene, deres drikkehorn og skjønne
bægre.
I Dublin samledes kjøbmænd fra Norden, fra England,
fra Bretagne, fra Frankrig, fra Italien; ja selv fra det fjerne
Spanien kom arabiske Maurere did. I et irsk digt synger
skalden om Dublin: «Jeg lader vikingernes by ha forrangen
for sine kvinder, forrangen for sine straalende krigere,
forrangen for sine skjønne piger, forrangen for sine sønner i
at svømme, forrang i kamp og forrang i strid, forrang i sine
paladser, forrang i sine boliger og i handel, forrang i
hornenes rundgang og i drikkelag.»
Ved drikkelagene i kongeborgen under hornenes
rundgang optraadte skalde og fremsagde sine kvad til harpens
lyd. Her fremsagde Islændingen Gunlaug Ormstunge sin
draapa om Sigtryg Silkeskjæg, og her sang Irlænderen
Rumund sit digt om havet. Han skulde fordre løn for sit
kvæde, og saa forlangte han én penning af hver lavættet og
to penning af hver høiættet Nordmand. Og da ingen havde
lyst til at kaldes lavættet, vendte han paa denne maade hjem
med en rig skat.
Nordboerne i Dublin havde ogsaa selv skalde, ja kanske
endog sagaskrivere; thi i en af de irske krøniker, som
taler om Briansslaget, nævnes «de fremmedes» (o:
Nordboernes) historieskrivere, og flere af disse korte ordskifter i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
