Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den litterære situation i Frankrige.
55
Frankrigs moralske sygdomme, hvortil disse essais var
indledningen, har nu ogsaa tvunget mig til at erkjende deri sandhed, som
tidligere har været udtalt af ganske andre autoriteter end mig,
af Balzac, Le Play og Taine, nemlig at for individerne som for
samfundet er i det nærværende øieblik kristendommen det
eneste og nødvendige vilkaar for sundhed og helbredelse.» Paa
det punkt i sin litterære løbebane, hvor Bourget kaster et
samlende blik tilbage paa sit arbeide, gjør han det samme som
Balzac, da ban fandt paa at binde sine romaner sammen til la
Comedie luimaine, og som Dumas fils, da ban skrev sine Prefaces:
han bukker under for ønsket om at se en enhed i sine arbeider,
lian tror for fuldt alvor, at han aldrig har forandret standpunkt.
Han er overbevist om, at han tænkte paa samme maade dengang,
han skrev sine essais, som han tænker den dag idag; det var
kun den psychologiske methode, som tvang ham til at være bare
objektivt analytiker uden personlig mening om nogen ting. «iMen
dette tilskuerstandpunkt, fra hvilket man ikke drager
nogensomhelst slutninger, kan kun være forbigaaende. Det er en
fremgangsmaade, svarende til, hvad Descartes kalder den methodiske
tvil.» Hvad der gjør denne illusion endnu lettere for Bourget,
er den kjendsgjerning, at han i sin beskrivelse af sin tids
følsomhed hyppig gjorde opmerksom paa dens usunde natur. I
anledning af Renan og brødrene Goncourt pegte han paa «den
spire til melankoli, som indeholdes i dilettantismen». I anledning
af Stendahl, Turgenjew og Amiel paaviste han «nogle af det
kosmopolitiske livs skjæbnesvangre konsekvenser». Baudelaires
digte og Dumas skuespil var ham et paaskud til at analysere
den moderne kjærligheds nuancer, og til at undersøge «de
perverse og impotente former af kjærligheden, som fremkommer
under trykket af den analytiske aand». Han undlod ikke at
op-nævne de svækkelser, som er en følge af vor tids tvilesyge:
viljesvaghed, samvittigheds-sofistik, udygtighed til at handle. Men det
er her tonen, maaden at sige det paa, som er det betegnende.
Disse forfattere, hvis indflydelse han analyserede paa en saa
indgaaende maade, var ikke blot beundret af Bourget; men ban
elskede dem og hørte til deres fromme tilbedere. Disse
sjælstilstande var kanske sjeldne undtagelsestilfælde, maaske ogsaa
farlige, men han accepterede dem, da de jo selvfølgelig, ligesom
ethvert andet fænomen var bestemte af en sum af omstændigheder
og vilkaar. Han ikke blot fandt sig i disse sygdomme, saaledes
som man finder sig i det uundgaaelige, men han fandt dem for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
