Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - René Doumic: Den litterære situation i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Rene Doumic.
tryllende og nød dem med hele sin sjæl. ITan spottede
samfunds-forbedrerne, og trøstede sig med, at var end dekadenterne
underlegne, naar det gjaldt at bygge landets lykke, saa var de desto
mere overlegne som kunstnere og sjælekjendere. «Det er
sandsynligvis en lov, at barbariske samfund hver dag tenderer mod
en bevidsthedstilstand, som de beærer med ordet civilisation, og
naar de har opnaaet denne tilstand, udtørres livskraften i dem.
Østerlændingerne pleier at sige: naar huset er færdig, træder
døden indenfor. Lad cla ialfald denne uundgaaelige gjest finde
vort hus smykket med blomster!» Bourget vilde nu aldrig
indlade sig paa slig vissen tale, han vurderer nu slig østerlandsk
lapsethed efter dens virkelige værdi. Men saa bør han ogsaa
indrømme det! Der har foregaaet en betydelig forandring i ham,
den samme forandring, som vi lidt efter lidt har kunnet iagttage
i hans romaner; men forandringen er kun blevet saa meget desto
tydeligere, naar vi nu paanyt læser hans essais; vi ser her en
slaaende kontrast mellem Bourget fra idag og Bourget fra for
15 aar siden. Han kan gjerne indrømme det og glæde sig over
det. Han har befriet sig fra de indflydelser, som han var slave
under, er løst af trolddommen og sluppet ud af den strøm, blandt
hvis repræsentanter han selv var en af de betydeligste. Hvem
ved ikke, at denne form af uafhængighed er en af de sjeldneste
og vanskeligste? Det tjener kun til hans ære, og det er
oveni-kjøbet det, som gir optrykket af essais aktuel betydning og ny
interesse. Lad os da stille os paa det synspunkt, som nu er
blevet Bourgets, og lac! os, begunstigede af tidens fjernhed, oplyste
af erfaringen, underviste af begivenhedernes gang, med vore nye
øine se paa vort eget billede fra igaar.
Intet vilde være lettere end at gjøre sig lystig over portrætet;
det er som at blade i et gammelt album, og der kunde være
mangt og meget løierligt at möre sig over, gamle moder, som nu
bare vilde synes latterlige, smil, som kun er grimacer, følsomhed,
som ikke længer virker paa os, vigtighed, som ikke imponerer
os mere. Men sagen er, at vi ikke egentlig er oplagt til at möre
os, ikke føier den ringeste lyst til at gjøre tøier; nei, her er
ingen grund til spot. Er det saa, at vi har gjennemgaaet en af
de kriser, som blir dødelige, om de blir langvarige, saa vilde det
være utilgiveligt at behandle sagen uden alvor og bevægelse.
Enhver generation har sit særskilte merke; 30-aarene var
berømt for sin enthusiasme, 50-aarene for sin sans for positive
realiteter; 80-aarene vil blive berømt som den jordbund, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
