Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Ferdinand Lassalle.
eller umulig, varig eller forbigaaende. Thi all delte kunde først
fremgaa af en forfatnings begreb. Man maa først kjende en
forfatnings væsen overhovedet, før man kan vide, om en
bestemt forfatning svarer dertil, eller hvorledes det i det hele
staar til med den. Herom faar vi ingen oplysning i den
udvortes, juridiske maade at definere paa, der lige godt lader sig
anvende paa et hvilketsomhelst stykke papir, som underskrives af
en nation, eller af en nation og en konge, og udraabes som
forfatning, ligegyldigt hvad papiret indeholder. Først forfatningens
begreb — De skal selv overbevise Dem derom, naar vi er
naaet til dette begreb — er kilden til al forfatnings k u n s t og
forfatnings v i s d o m ; men har vi først begrebet, saa udvikler
ogsaa visdommen sig deraf uden vanskelighed.
Jeg gjentar altsaa spørgsmaalet: hvad er en forfatning, hvad
er en forfatnings væsen og begreb?
Da vi endnu ikke ved dette — vi maa først i fællesskab
søge det, mine herrer -— saa vil vi anvende en methode, som
man idetheletaget godt kan anvende, naar det gjælder at skaffe
sig et klart begreb om en ling. Og denne methode er ganske
ligetil, mine herrer. Den bestaar deri, at man sammenligner
den sag, hvis begreb man søger, med en anden beslegtet sag, og
derefter klart og skarpt søger at gjennemtænke den forskjel, som
skiller de to beslegtede gjenstande fra hinanden.
Idet jeg nu anvender denne methode, spør jeg: hvad
forskjel er der paa en forfatning og en lov?
Forfatning og lov har aabenbart adskilligt tilfælles. Fn
forfatning skal ha lovskraft; den skal altsaa ogsaa være lov.
Men clen skal ikke blot være lov, den skal tillige være noget
mere end lov. Der. er altsaa ogsaa en forskjel tilstede. At
delle forholder sig saaledes, at en forfatning ikke b lo t skal være
en lov, men ogsaa noget mere, det lod sig paavise ved hundrede
kjendsgjerninger.
Saaledes tar De det, f. ex. ikke ilde op, mine herrer, naar
der udkommer nye love. Tvertimod, De ved, at det er
nødvendigt, at der næsten hvert aar udstedes flere eller færre nye love.
Og dog kan der ikke gives en eneste ny lov, uden at den
til en vis grad ændrer det bestaaende lovlige forhold. Thi
frembragte den nye lov ingen forandring i den tidligere bestaaende
lovlige tilstand, saa vilde den være overflødig og slet ikke blive udstedt.
Forandring i lovene tar De altsaa ikke ilde op, De betragter
den tvertimod ialmindelighed som regjeringskorporationernes regel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
