Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forfatningsvaesen.
69
mæssige opgave. Men dersom man vil forandre Deres forfatning,
saa tager De det ilde op og skriger: Man rører ved vor
forfatning! — Hvoraf kommer denne forskjel? Forskjellen er i
den grad unegtelig tilstede, at det i mange forfatninger endogsaa
er fastslaaet: forfatningen skal slet ikke kunne forandres; og
i andre: den skal blot kunne forandres med 2/s majoritet inden
den lovgivende forsamling; og atter i andre: den lovgivende
forsamling kan ikke, ikke engang i forening med de øvrige
rogje-ringsmagter foretage nogen forandring i forfatningen, men —- er
en forandring nødvendig, saa maa der for at foretage den i dette
specielle øiemed vælges en ny forsamling af nationen.
Af alle disse kjendsgjerninger fremgaar det klart, at ifølge
folkenes samlede følelse skal en forfatning være noget endnu meget
helligere, fastere, uforanderligere end en almindelig lov.
Jeg gjentager altsaa mit spørgsmaal: hvori adskiller en
forfatning sig fra en almindelig lov?
Paa dette spørgsmaal vil man ialminclelighed faa det svar:
en forfatning er ikke blot en lov, som enhver anden lov, den er
landets grundlov. Og det er slet ikke umuligt, mine herrer,
at i dette svar det rigtige paa en uklar maade ligger skjult. Men
i den uklare form, svaret her har faaet, er vi igrunden lige lidet
tjent med det, som med de andre. Thi her reiser sig jo strax
det spørgsmaal: hvorledes adskiller sig en lov fra en
grundlov? Vi er altsaa ikke kommet et skridt videre end før. Vi
har kun faaet et nyt navn, grundlov, men det hjælper os jo
lidet, saalænge vi ikke kjender forskjellen mellem en grundlov
og en almindelig lov.
Lad os altsaa søge at nærme os sagen saaledes, at vi
undersøger, hvilke forestillinger der kan indholdes i navnet
grundlov, eller med andre ord: hvorledes en grundlov og en almindelig
lov maa adskille sig fra hverandre, dersom den første skal bære
sit navn med rette.
En grundlov maa altsaa
1. være en lov, som ligger dybere end en vanlig lov; det
viser ordet grund; men den maa ogsaa
2. for at være en grundlov netop danne grunden for de
andre love, d. v. s. grundloven maa være virksomt
frembringende i de sedvanlige love, maa virke videre i dem.
3. Men en sag, som har en grund, kan ikke længer efter behag
være saaledes eller anderledes, men den maa netop
være saaledes som den er. At den er anderledes, taaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
