Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Ferdinand Lassalle.
dens grund ikke. Kun det ubegrundede, og derfor ogsaa
tilfældige kan være, saaledes som det er, og tillige
anderledes. Planeterne har f. ex. en vis bevægelse. Denne
bevægelse har enten en grund, som bestemmer den, eller ogsaa
har den ikke nogen grund. Dersom den ikke havde nogen
grund, saa var bevægelsen tilfældig og kunde hvert øieblik
forandre sig. Men, dersom den har en grund, nemlig,
saaledes som naturforskerne siger, soléns tiltrækningskraft, saa
er det allerede givet, at planeternes bevægelse derigjennem
er bestemt og reguleret, saaledes at den ikke kan
være anderledes end den er. I forestillingen om
en grund ligger altsaa tanken om en virksom
nødvendighed, en virkende kraft, som med nødvendighed gjør
det af den begrundede til det, som det netop er.
Hvis altsaa en forfatning danner et lands grundlov,
saa vilde den — og her dæmrer det første lys for os, mine
herrer — være et noget, som vi nærmere kunde bestemme, eller,
som vi foreløbig har fundet, en virksom kraft, som med
nødvendighed gjør alle love og retslige indretninger, der fastslaaes
i vedkommende lancl, til det, som det netop er, saa at fra
nu af aldeles ingen andre love end disse kan udstedes i
dette land.
Men gives der nu, mine herrer, i et land noget — og med
dette spørgsmaal begynder nu efterhaanden det fulde lys at bryde
ind — gives der da i et land noget, en bestemmende kraft,
som virker paa alle landets love paa en saadan maade,
at de til en vis grad nødvendigvis blir saaledes og ikke
anderledes, end de netop er?
Javist gives der noget saadant, mine herrer, og dette noget
er ikke andet end — de faktiske magtforholde, som bestaar
indenfor et hvilketsomhelst givet samfund.
De faktiske magtforholde, som bestaar inden ethvert
samfund, er hin virkende kraft, som bestemmer alle love og
retslige indretninger i dette samfund saaledes, at de i det
væsentlige slet ikke kan være anderledes, end de netop ei\
Jeg skynder mig med at gjøre mig ganske forstaaelig
gjennem et haandgribeligt exempel. Dette exempel vil vistnok i den
form, hvori jeg sætter det, ikke være muligt i virkeligheden.
Men bortseet fra, at det senere maaske vil vise sig, at det i en
anden form meget godt er muligt, saa kommer det jo
overhovedet ikke an paa, om exemplet kan indtræffe, men blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
