Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forfatningsvaesen.
73
Jo, de herrer Borsig, Egels o. s. v., de store
kattunfabri-kanter, silkefabrikanter osv. vilde lukke sine fabriker, lade sine
arbeidere gaa, ja endogsaa jernbanedirektionerne vilde bli nødt
til at gjøre det samme; handel og industri vilde stanse, et stort
antal haandverksmestere vilde derved — frivillig eller nødtvungen
— gi sine svende afsked; hele denne umaadelige folkemasse
vilde bølge gjennem gaderne med raab om brød og arbeide, og
bag dem vilde staa det store bourgeoisi, egge dem ved sin
indflydelse, opmuntre dem ved sin anseelse, give dem forskud med
sine pengemidler, og der vilde saaledes opstaa en kamp, i hvilken
seieren ikke i længden kunde bli paa hærens side.
De ser altsaa, mine herrer, de herrer Borsig og Egels, de
store industridrivende overhovedet — de er et stykke forfatning.
Eller jeg sætter det tilfælde, at regjeringen vilde gribe til
forholdsregler, som kunde krænke de store bankierer’s interesse.
At regjeringen f. ex. vilde sige: den kongelige bank skal ikke
længere, som hidtil er tilfældet, tjene til at gjøre kreditten endnu
billigere for de store bankierer og kapitalister, som allerede
iforveien er herrer over pengemarkedet, men at den skal se sin
opgave i at gjøre kreditten tilgjængelig for smaafolk og
middels-standen — hvis man nu vilde give den kongelige bank en
organisation, der vilde medføre dette resultat, — vilde det gaa,
mine herrer?
Naa, — en opstand vilde et saadant skridt vistnok ikke føre
efter sig. Men under den nuværende regjering vilde heller
ikke det lade sig gjøre.
Thi fra tid til anden, mine herrer, kommer regjeringen i
den stilling, at den behøver saadanne pengemidler, saadanne
masser af pengemidler, at den ikke vover at opdrive dem i
form af skatter. I et saadant tilfælde griber den til den udvei
at opspise fremtidens penge, d. v. s. at optage laan og gi
statspapirer i pant for laanet. Vistnok kommer i tidens løb
størstedelen af statspapirerne atter i hænderne paa nationens
besiddende klasse og de smaa rentiers. Men hertil kræves tid, ofte
megen lang tid. Men regjeringen behøver pengene hurtig og
paa én gang eller i korte terminer, og dertil bruger de
mellemmænd, formidlere, som gir dem hele den nødvendige sum og
tager paa sin egen kappe i tidens løb at afsætte de statspapirer,
de faar i vederlag, til det store publikum, idet de stikker i sin
egen lomme den gevinst, som ved kursens stigning i fremtiden
gives papirerne. Disse mellemmænd er de store bankierer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
