Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Ferdinand Lassalle.
Vi har hidtil seet, mine herrer, hvorledes det forholder sig
med et lands to forfatninger, med den virkelige forfatning,
de reale, faktiske magtforholde, som bestaar i et samfund, og
med den skrevne forfatning, som vi til forskjel fra den
første kan kalde papirbladet.
En virkelig forfatning, en virkelig konstitution har nu,
som det af sig selv strax vil være indlysende for Dem, ethvert
land havt til enhver tid, og intet er skjævere og fører til mere
forkjerte slutninger end den vidt udbredte, herskende anskuelse,
at det skulde være en eiendommelighed for den moderne tid
at have forfatninger eller konstitutioner. Tvertimod har ethvert
land en real forfatning eller konstitution, ligesaa sikkert og
nødvendigt som ethvert legeme har en eller anden, god eller slet,
saa eller saa beskaffen, konstitution. Thi i ethvert land maa
der jo bestaa et eller andet slags faktiske magtforholde.
Da længe før den store franske revolution Ludvig d. XIV
under det legitime absolute monarki i Frankrige ved dekret af
2. febr. 1776 ophævede veibygningshoveriet, ifølge hvilket
bønderne uden godtgjørelse havde at bygge veiene, og istedet derfor
indførte skatter, som ogsaa skulde ramme de adelige, da
modsatte det franske parlament sig dette med de ord: Le peuple de
France est taitlable et coruéable à uolonté, c est une partie de la
constitution, que le roi ne peut changer, eller med andre ord: det
franske folk, nemlig det ikke priviligerede, lavere folk kan
efter adelens behag belægges med skatter og hoveri; dette er en
del af konstitutionen, som kongen ikke kan forandre.
De ser, mine herrer, man talte dengang om en konstitution,
og endogsaa om en konstitution, som ikke kongen kunde
forandre, ganske som den dag idag. Hvad her blev gjort gjældende
som konstitution, at nemlig det lavere folk efter adelens behag og
vilkaarlig kunde belægges med skatter og hoveri, det stod
nemlig dengang vistnok ikke i et særligt dokument, hvor al landets ret
og alle de mægtigste regjeringsprinciper var sammenstillet, men
det var nærmest simpelthen udtryk for de faktiske
magtforholde i det middelalderlige Frankrige. De lavere folkelag
havdë i middelalderen virkelig vadret saa magtstjaalne, at de
ganske vilkaarlig kunde belastes med skatter og hoveriarbeide;
efter dette faktiske magtforhold blev der nu altid handlet, folket
blev altid saaledes belastet. — Denne faktiske praxis gav
de saakaldte præcedenser, som endnu den dag idag spiller en
saa stor rolle i forfatningsspørgsmaal i England, og i middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
