Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forfatningsvaesen.
79
alderen gjorde del overalt. Under denne faktiske belastning
blev nu ogsaa hyppig, som rimeligt var, den kjendsgjerning, at
folket blev bebyrdet paa denne maade, udtalt. Hyypig fik
ogsaa en eller anden omstændighed, som havde sin rod i de
faktiske magtforholde, et særligt udtryk og anerkjendelse paa
et pergament. Dette gav de saakaldte franchises, friheder,
rettigheder, privilegier, statuter for en enkelt stand, en industrigren,
et sted osv.
Alle disse kjendsgjerninger, præcedenser, statsretslige
grundsætninger, pergamenter, franchises, statuter, privilegier dannede
tilsammen landets konstitution, og alle tilsammen dannede paa
den anden side intet andet end det simple, utilslørede udtryk for
de reale magtforholde, som forekom i landet.
En virkelig forfatning eller konstitution har altsaa ethvert
land til enhver tid havt. Hvad der altsaa virkelig er
eiendommeligt for den moderne tid, — det er meget vigtigt saa
skarpt som muligt at fastholde dette — det er ikke de virkelige
forfatninger, men de skrevne forfatninger eller papirbladet,
I moderne tid ser vi nemlig, at der i de fleste stater
opdukker en bestræbelse efter at give sig en skreven forfatning,
som i ét dokument, paa ét papirblad sammenfatter og fastslaar
alle et lands institutioner og regjeringsprinciper.
Hvoraf kommer denne eiendommelige bestræbelse i den
nyere tid ?
Dette er atter igjen et vigtigt spørgsmaal, og kun gjennem
besvarelsen herpaa kan vi faa paa det rene, hvorledes man skal
bære sig ad med at bygge en forfatning, og hvorledes man skal
opfatte og forholde sig ligeoverfor de forfatninger, som allerede
existerer; kortsagt — paa dette svar beror al forfatningskunst
og f o r f a t n i n g s v i s d o m.
Jeg spør altsaa: Hvoraf kommer den moderne tids
bestræbelse efter at oprette skrevne forfatninger?
Ja, mine herrer, hvoraf kan det komme?
Aabenbart kun deraf, at der i de virkelige magtforholde,
som bestaar inden vedkommende lande, er indtraadt en
forandring. Var der ikke indtraadt nogen saadan forandring
i de bestaaende samfunds virkelige magtforholde, saa vilde disse
magtforholde endnu være de gamle, saa vilde det slet ikke være
tænkeligt og muligt, at samfundet følte trang til en ny
forfatning. Det vilde bli staaende ved den gamle og i det høieste
sammenstille dennes spredte dele i et eneste dokument.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
