Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om forfatningsvaesen.
83
tilgrunde ved en brand, saa er de dog gaaet under ved en
storm :
«Das Volk stand auf
Der Sturm brach los.»
Naar der i et samfund er indtraadt en seirende revolution,
saa bestaar vistnok privatretten fremdeles, men alle den
offentlige rets love ligger paa jorden, eller har kun provisorisk
betydning og maa gjøres om igjen.
Nu indtræder altsaa den nødvendighed at skabe en ny
skreven forfatning, og kongen selv indkaldte
nationalforsamlingen til Berlin for at fastslaa den nye, skrevne forfatning,
som det først hed, eller som det senere hed, for at k o m m e
overens om den.
Naar er nu en skreven forfatning god og varig?
Aabenbart kun i det ene tilfælde, mine herrer, hvad der
følger af sig selv af vor hele udvikling, — at den svarer til den
virkelige forfatning, de reale, i landet bestaaende
magtforholde. Der hvor den skrevne forfatning ikke svarer til den
virkelige, der finder en konflikt sted, en uhjælpelig konflikt,
hvori i længden ubetinget den skrevne forfatning, det blotte
papirblad maa ligge under for den virkelige forfatning, de i landet
faktisk bestaaende magtforholde.
Hvad burde altsaa dengang have skeet?
Nu, man burde først og fremst ikke have lavet en skreven,
men en virkelig forfatning, d. v. s. de i landet bestaaende reale
magtforholde skulde være bleven forandret til gunst for
borge r n e.
Vistnok havde det vist sig, den 18 mars, at nationens magt
nu er større end den staaende hærs. Efter en lang og blodig
kamp havde tropperne seet sig nødt til at trække sig tilbage.
Men jeg har tidligere gjort Dem opmerksom paa den vigtige
forskjel, som der er mellem nationens magt og den staaende hærs
magt, og som har tilfølge, at den staaende hærs magt, om den
end i virkeligheden er mindre, dog i længden er virksommere
end nationens magt, selv om denne i virkeligheden er større.
Denne forskjel bestaar, som De vil erindre, deri, at nationens
magt er uorganiseret, medens hæren er organiseret, altid
staar parat til at optage kampen og derfor i længden blir
istand til at beseire nationen, som kun i sjeldnere øieblikke tar
sig sammen til en fællesaktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
