Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Lasalle: Om forfatningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Ferdinand Lassalle.
Skulde altsaa den seier, som tilkjæmpedes d. 18. mars, ikke
nødvendigvis atter igjen bli resultatløs for folket, saa maatte
seierens øieblik benyttes til at omordne den staaende hærs
organiserede magt saaledes, at den ikke atter kunde anvendes som
et fyrstens magtmiddel mod nationen.
Soldaternes tjenestetid maatte f. ex. indskrænkes til sex
maaneder, en tiel, som ifølge de største autoriteters udsagn paa
den ene side er fuldstændig tilstrækkelig til at bibringe soldaten
den tilstrækkelige militære uddannelse, men som paa den anden
side er for kort til at frembringe nogen særlig kasteaand; et
tidsrum, hvis kortvarighed tvertimod drager efter sig en saa
hyppig fornyelse af hæren fra folket, at denne først herved fra
en fyrste h æ r kan bli til en f o I k e h æ r.
Man maatte dernæst bestemme, at alle lavere officerer,
idetmindste saa bøit op som lil major, ikke udnævnes fra oven, men
vælges af troppekorpserne selv, forat heller ikke officersstillingerne
skulde kunne besættes i folkefiendtlig hensigt og derved bidrage
lil at forvandle hæren til et blindt redskab for fyrstemagten.
Man maatte endvidere — i tilfælde af forgaaelser, som ikke
var specielt militære — stille hæren under de sedvanlige
borgerlige domstole, forat den ogsaa herigjennom skulde lære at
betragte sig som tilhørende folket, og ikke som noget for sig, en
egen kaste.
Man maatte endelig overgive al amunition, kanoner osv.,
forsaavidt de ikke var nødvendige for de militære øvelser, til
forvaring og bevogtning af dertil valgte kommunale myndigheder.
Med endel af dette artilleri maatte man danne
borgervæbningen s afdelinger osv.
Af alt dette er der i sommeren 1848 intet .skeet, og kan
De saa undre Dem over, at marsrevolutionen allerede i november
1848 blev gjort omigjen og blev ganske resultatløs? Sikkerlig
ikke; thi det var kun en nødvendig følge af, at enhver forandring
af de reale magtforholde var udeblevet.
Fyrsterne er meget bedre betjente,’ end De, mine herrer!
Fyrstens tjenere er ikke frasemagere (Schønredner), saaledes som
folkets tjenere ofte er. Men det er praktiske folk, som har
instinkt for det, som det kommer an paa. Hr. von Manteuffel var
sikkert ingen stor taler. Men ban var en praktisk månd! Da
han i november 1848 havde sprængt nationalforsamlingen og stillet
kanonerne op i gaden — hvad begyndte han saa med? Med at
nedskrive en reaklionær forfatning kanske? Aanei, gudbevars,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
