Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Vaarbrud - Scene V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Adolf Langsted.
Alt straaler martsviolen
i duggens friske bad.
Vaagn op og kys som solen
mit brudte hjærteblad.
(Pause).
Fru Märtas røst
(endnu lialvt i vildelse’1.
Vel mindes jeg den vise, men dengang han den kvad,
da hed det: «Kys som solen min elskovs hjærteblad.»
(Olaus staar et øjeblik som lammet).
Olaus
(halvt afsides).
Hun vaagner! — Hun mig elsker! ! — Og jeg det drømmer ej.
O Gud! o Gud! Hvi sender du hende paa min vej?
(træder bag om baaren).
Fru Marta
(idet hun rejser sig halvt op).
Hvor er jeg? — Ganske ene og paa et fremmed sted?
Ak, sänk jeg ej i dybet! Ak, vandt jeg ikke fred?
Var det en røst fra graven, som nylig vakte mig?
Jeg syntes, her var nogen.
(spejdende omkring sig).
— Olaus! var det dig?
Olaus.
Mig var det, ædle frue! Jeg øved lægens pligt.
Fru Marta.
Tror du, en braad kan læge?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
