Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Vaarbrud - Scene V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaarbrud.
97
SCENE V.
Olaus
(frem imod baaren).
Min Gudi er dette døden hvad eller blot et blund?
(griber lampetspejlet.)
Lad se, hvad spejlet vidner: Ej død, hun sover kun!
Men vaagne til bevidsthed hun maa for ej at dø.
(opløftende hænderne imod madonnabilledet.)
Undfang en frelsens tanke, du høje himmelmø!
Fru Märtas røst
(halvt i vildelse).
«Alt straaler martsviolen i duggens friske båd.»
Olaus.
Min sang! — Hun taler!! . . . Himmel! dit vink jeg følger
glad.
Jeg ung og stærk mig føier som jeg det var engang;
Nu skal og maa hun vækkes ved denne kjendte sang.
(tager luthen ned fra væggen, anslaar et par accorder og synger:)
Vaagn op til liv af drømme,
vaagn op af længselsblund.
Hør tonevældet strømme
af hjærtets dybe grund.
Alt straaler martsviolen
i duggens friske bad.
Vaagn op og smil som solen
selv til det visne b 1 a cl.
Vaagn op, mit liv, af dvale,
vaagn op af længselsblund.
Af drømmens dybe dale
stig frem med smil om mund.
7 - Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
