Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg: Verner von Heidenstam: Tankar och teckningar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verner von Heidenstam: Tankar och Teckningar.
109
Dette er i store træk indholdet af Verner v. Heidenstams
artikel, klar og gjennemsigtig, som var den skrevet af en
Franskmand, og med en glans og pragt, som bare en
Franskmand eller en Svenske raader over.
Hvormange Nordmænd kjender ikke igjen det ydre billede,
billedet af den erfarne verdensmand, «som bugar och bugar».
Men hvor faa troede, at han saa ud indvendig saaledes som
Heidenstam skildrer ham.
Ser han nu saaledes ud? Har den svenske forfatter ret?
For min part ved jeg hverken at svare ja eller nei.
For jeg som de fleste andre kjender saa lidet til Svenskerne.
Jeg kan kun sige, at for mig høres det som Heidenstams
ord har den ægte tone.
Er det unionspolitiken som gjør, at vi aldrig lærer den
nation nærmere at kjende, som snart fremstilles for os som
vor broder og ven, snart som vor værste og eneste fiende?
Er det saa, at vi bruger tre fjerdedele af vort offentlige
liv og vore offentlige kræfter til kjævl med Svenskerne og
derfor aldrig kommer dem nærmere, aldrig lærer dem
ordentlig at kjende? Hvad er da egentlig udbyttet af unionen?
Var det ikke bedre at öfre unionen og træde i forhold til
menneskene? At Sverige som Danmark blev et nært udland,
med hvem vi ikke behøvede at tvistes om det «fælles».
Kanske først da en forbindelse kunde komme istånd,
som var frugtbar for begge nationer, og som gav god vilje til
at forsvare hverandre mod ydre fiender.
For hvor kjender vi ikke lidet til denne mærkelige nation
— denne monolith. Vi er Nordmænd. De er Sverige. Hvor
er vi vist forskjellige!
Vi har Olaf Trygvessøn, Tordenskjold, kjække, forte,
glade mænd, raske matroser ligesom, flinkere, dygtigere,
vaagalere end de andre Nordmændene, men ikke dybere,
ikke mærkeligere, ikke eventyrligere, ikke mere norsk sjæl
end de andre norske sjælene.
Men Svenskerne har Karl den tolvte, dette vilde eventyr,
dette bud fra svensk urgrund, denne fantastiske higen mod
det umulige, det uendelige, denne tungsindige sjæl af svensk
sjæl.
Vi forbauser verden med Nansen. Han gaar til det yderste
af jordens befæstning. Men han holder sig paa jorden.
André stiger mod himlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>