Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg: Verner von Heidenstam: Tankar och teckningar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Gunnar Heiberg.
rådsbord och på slagfält. Jämförelsen utfaller icke till
vårt men.» Han sammenligner Tegnér meel Goethe. «Hvilken
berømmelse vilde ikke omstraale Sergel, om han bare
havde boet paa østergade.» De store kulturlande,
fortsætter han, er ikke i besiddelse af en fuldkomnere
samfundsordning. har ikke færre kjøbte stemmer og estimerede
nuller, ikke mindre uvidenhed og mørke. Forskjellen
mellem Sverige og de store kulturlande er først og fremst
et pengespørsmaal. De eier i masse, hvad Svenskerne
bare har i mindre portioner. «Där vi har en Berzelius,
har de to — och långa tider ingen.» Enhver ung pige
spiller Grieg, mens der tindes høit begavede svenske
komponister, som hun neppe kjender af navn. Bortset fra den
dramatiske digtning, staar Sveriges naboer for tiden neppe
med trumf es i et eneste udspil. «Til og med deres bedste
hoder erklærer, at de kun med vanskelighed kan læse vort
sprog, mens endog de dummeste Svensker med lethed forstaar
deres bygdemaal » Og han stiger i sin klage og sin anklage
til at der tindes ingen Medea, der har sin morderkniv saa
tilsølet af sine egne sønners hjerteblod som Sverige.
Imidlertid — den svenske folkekarakters største svaghed
er dens mangel paa konservatisme, fortsætter forfatteren.
«Svenskernes overdrevne modernisme, deres rastløse iver
efter at tilegne sig alle nyheder er netop egenskaber, som
i vore dage gjør dem mere end retfærdigt ubemærkede.
De er den germanske rases mest kosmopolitiske nation.
De synes derfor at ligne alle de andre. Den dybe
ubestikkelige udvikling indenfra, der for et folk er ligesaa frugtbar
som for individerne og som daglig slaar klingende mynt af
alle karakterens muligheder, staar dem skjæbnesvangert
fjernt.»
Heidenstam mener, at ingen feiltegning kan være
grovere end den, der fremstiller Svenskerne som skrydende
ord-helter. Naturligvis tindes der ogsaa i Sverige buldrende
chauvinister, men ikke blandt de aandelig fremragende som
hos mange andre folk, men blandt nullerne.
Ikke heller er Svenskerne kongeligsindede. De holder
paa monarkisk styresæt, fordi de finder dette mest praktisk,
men de savner følelsen for «legitimiteten», og de ved vel,
at det under visse forhold kan være patriotisk at gaa til
hove haand i haand med Karl Johan Adlercreutz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
