Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Det nittende aarhundredes grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende aarhundredes grundlag.
125
uden krænkelse af den skyldige ærefrygt tør benævne hans
opfattelse af saamange samtidens og fortidens foreteelser, fæste dybe
rødder i de af sand moderne dannelse opfyldte hoder. Det er
saaledes ganske naturlig, at de fordetmeste ret harmløse sværmere,
der lægger sine æg i det grillehus som kaldes «Bayreuther Blütter»,
ikke længer vækker offentlighedens deltagelse, og at man møder
arbeider, der udgives for videnskabelige, fra disse mænds kreds
med sterk mistro.
Jeg maa bekjende, at jeg ogsaa meel sterk mistro tog fat
paa Houston Stewart Chamberlains stort anlagte verk
om «Det nittende Aarhundredes Grundlag» (udkommet i München,
paa F. Bruckmanns forlag). Da den samme månd for to aar
siden forfattede texten til den herlige billedbog om Wagner, var
et lykkeligt resultat paa forhaand givet; thi over dette stof kunde
af Chamberlains ædle mandighed, begeistrede kjærlighed til
mesteren og almindelige høie standskultur blot det bedste ventes.
Men til i tre bind anskuelig at fremstille for aar 1900’s høiest
dannede tyske publikum det forløbne hundredaars grundlag, til
at spinde traadene fra den graa oldtid op lige til nutiden og
forklare vexelvirkningerne af de forskjelligste tankestrømninger og
kulturbedrifter hører saa temmelig det modsatte af, hvad hidtil
er ydet af de poeter, filosofer og historieskrivere, som
wagneri-anernes troende broderskab har regnet for sine meningsfæller.
De smaa bayreutherprofeter har allerede ofte overrasket os ved
sin evne til at amalgamere de forunderligste ting, uden at de
derfor kan betegnes som særlig vidtskuende aander og lykkelige
opfindere; tvertom: disse underlige helliges originalitet bestod
mest deri, at de ignorerte nutidens levende aandsliv,
naturvidenskabelige erkjendelse og den sociale evolution og istedetfor
fremstillede tidens bevægende spørgsmaal saaledes, som de saa dem
gjennem sine af hykleri, stivsind, kongelig preussisk loyalitet,
anlisemisme og vegetarianisme mangfoldig farvede briller. Man
behøver kun at huske paa, at wagnerianernes yndlingsord er:
«blændverk, nød, helt, verden» og deres autoriteter foruden mesteren
selv, Schopenhauer, Carlyle, grev Gotineau og maaske tillige
Lagarde. Disse begreber og navne afgrænser tilstrækkelig tydelig
den wagnerianske horisont, og hvem der kjender Houston Stewart
Chamberlain som en rank wagnerianer, kunde ikke vel vente
stort mer af hans verk end fantastiske lyrismer af en mere
belæst stivnakke. Den overraskelse, læsningen af hans verk
bereder netop kjendere af wagnerlitteraturen, er da fuldstændig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
