Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Det nittende aarhundredes grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Ernst von Wol/.ogen.
Man tør rolig paastaa, at ingen af de betydeligste nulevende
tyske lærde havde været istand Lil at skrive denne bog. Jeg tror,
at heller ingen lærd var kommen paa deri tanke. Han vilde
paa forhaand ha’ anset dette foretagende for en formastelse.
Det er cla ogsaa lignende tilbageblik ved aarhundredskiftet, f. ex.
det paa Bangs forlag udkomne, med høist interessant billedudstyr
forsynede verk af Hans Kramer, forfattet med bistand af en
række medarbeidere, hvilke udgiveren fandt kompetente for de
forskjelligste fag. Der hørte en genial dilettants vovsomhed til
at paatage sig den kjæmpeopgave at tyde det nittende aarhundrede
i alle dets karakteristiske fænomener, historisk, filosofisk,
ethno-grafisk m. m. Allerede foretagendets dristighed afnøder beundring.
Chamberlain repræsenterer den i vor tid næsten uddøde type:
renaissancens universalmenneske. Men han er ikke blot utrolig
belæst som de aandrige ekcerpter samlende hoder af en I. I. Webers
art eller som en polyhistoriker i det attende aarhundredes forstand,
men just en dilettant i ordets ædleste betydning, en månd, der
omfatter alle aandslivets drivende kræfter med en praktisk skolet
iagttagers, en skarp tænkers og kunstnerisk fremstillers levende
deltagelse. At Chamberlain længe og grundig har gaaet i skole
hos den moderne naturvidenskab, synes mig hovedsagen. Han
er en kyndig biolog; men de videnskaber, der laa udenfor hans
akademiske studiers kreds, som t. ex. theologi, romerret,
nationaløkonomi har han, jeg ved ikke om først i anledning af det
foreliggende verk eller allerede tidligere, studeret med en iver og et
udbytte, for hvilke enhver doktorand i de nævnte fag under
examensnød kunde misunde ham. Hans fremstilling af
romerretten, hans omrids af kirkehistorien i «Grundlagene» er
glimrende kapitler, der giver lægmanden en saa tydelig forestilling
om disse vanskelige ting, som ingen lærd forsker vilde formaa.
Ganske enorm er Chamberlains historiske og specielt ethnologiske
viden. Paa dette gebet er hans studier ihvertfald af ældre datura ;
thi de var ham nødvendige til udvikling af hans fra den wagnerske
skole hentede ideer om racens betydning i historien. Disse ide^r
er det ogsaa, der giver hans verk dets maal og retning: den
germaniske race som sei ervinde r over det folke kaos,
hvilket det romerske overherredømme havde ud bre 11
over den daværende kulturverden.
Ligesom racespørgsmaalet er verkets hovedpunkt, vil det
formodentlig ogsaa bli hovedangrebspunktet for kritiken. Scmi
fuldstændig lægmand er jeg naturligvis ikke berettiget til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
