Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst von Wolzogen: Det nittende aarhundredes grundlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det nittende aarhundredes grundlag.
127
dømme om den videnskabelige begrundelse af Ghamberlains
anskuelser. Det lærde materiale, ban fremlægger, især i de yderst
righoldige anmerkninger, maa, navnlig vecl en saa glimrende
fremstilling, naturligvis synes lægmanden overbevisende; men
hvad der paa den ene side hæver dette verk over den rent
videnskabelige kritik og paa den anden side ogsaa berettiger den
ulærde til offentlig at udtale sig derom, det er dets kunstne ri ske
kvalitet. Chamberlain har med digterblik overskuet og med
kunstnerhaand formet det vældige stof. Deri ligger hans
foretagendes betydningsfulde eiendommelighed og efter min mening
dets største værd.
Chamberlains kunstnerskab aabenbarer sig i hans verk ikke
blot i den glimrende fremstilling, men fornemmelig i den
storartede fantasi, lian er kunstner i samme forstand, hvori alle
store opdagere og opfindere, alle geniale statsmænd og feltherrer,
ogsaa nogle faa religionsstiftere og herskere maa kaldes
kunstnere. Maalet er for ham ikke den blotte viden, men erkjendelsen
af den ideelle sammenhæng, og alene hans kunstneriske
grundsyn, hans fantasis frie flugt har sat ham istand til uanseet
systemer og skoletheorier at anvende resultaterne af de enkelte
videnskabelige forskninger og verdenshistoriens lærdomme i
almindelighed til byggestene for sit nye og egenartet tiltalende
bygverk. Saaledes fører t. ex., hans særegne historiske opfattelse
ham til at forkaste den traditionelle inddeling i oldtid,
middelalder, renaissance og nyere tid og istedetfor kun at antage et
vendepunkt ved begyndelsen af det nittende aarhundrede, paa
hvilket tidspunkt den kelter og slaver indbefattende
germaner-verdens seier over den hellenisk-romersk-semitiske kultur omtrent
er afgjort. Renaissancen har efter hans mening virket
idetmindste ligesaa hemmende som fremmende, idet den for længere
tid har trængt germanerdømmet ud af sin foreskrevne bane, og
vort nittende aarhundrede kan derfor endnu opvise rent
middelalderlige træk. Han betænker clet med følgende elskværdigheder:
«Det fremherskende provisoriske, övergångsstadiet, den næsten
fuldstændige mangel paa alt afsluttet, fuldendt, udjevnet er et
kjendemerke for vor tid; vi staar midt i en udvikling, allerede
langt fra udgangspunktet og endnu fjernt fra endepunktet.» Og
paa et andet sted: «Vort aarhundrede svinger mellem empirisme
og spiritisme, mellem «liberalismus vulgaris», som man vittig
har kaldt det, og senile reaktionslysters impotente forsøg, mellem
autokrati og anarkisme, mellem ufeilbarhedsdogmer og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
