Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Engelsk kunst - Max I. Friedländer: Robert de la Sizeranne: La peinture anglaise contemporaine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk kunst.
137
anden del med syv monografiske studier, syv portræter af
mestere inden det engelske maleri i det 19de aarhundrede.
Endelig-følger tredje og sidste del, som er den mest beundringsværdige;
her opsøger forfatteren det, som er fælles for disse saa indbyrdes
forskjellige malere, det specifik engelske.
Dersom forfatteren havde villet lade sig nøie med at skrive
en bog om den præraphaelitiske kunst, var der udentvil blevet
større enhed i den. Da vilde han vel ha tegnet portræter af
følgende mænd: Madox Brown, Holman Hunt, Rosetti, Mi 1 lais,
Burne Jones, Watts, Ruskin og William Morris. Men Sizeranne
vilde behandle hele det anerkjendte, typiske engelske maleri
fra tiden om 1850 til 1890, hvilket aldeles ikke dækkes af den
præraphaelitiske bevægelse, selv om man strækker denne
betegnelse meget vidt. Derfor har han kun skildret fire af de
ovennævnte mænd og udeladt den litterære forkjæmper Ruskin
og, bortseet fra leilighedsvise bemerkninger, ogsaa dekoratøren,
digteren og typografen Morris, ligesom malerne Madox Brown
og Rosetti, hvis betydning dog fremhæves i bogens første
afsnit; men saa har ban til gjengjæld medtaget malerne
Herkomer, Alma Tadema og Leighton. Alma Tadema er som
bekjendt hollænder af fødsel og Herkomer tysker. Alligevel
fremtræder disse malere, som først i England naaede frem til
anerkjendelse og ære, med fuld ret som repræsentanter for
engelsk kunst. .Øfolkets nationale eiendommeligheder er saa sterke,
at de omskaber de indvandrede kunstnere, og den anerkjendelse
og forstaaelse, Herkomer og Tadema fandt i England, er
tilstrækkeligt bevis for, at de til en vis grad er blevet engelske.
Leighton er akademikeren og eklektikeren, kjølig og
formidlende. Han har lært meget, adskilligt i Frankrig, adskilligt
i Tyskland og meget af den antike plastik. Sizeranne bedømmer ham
retfærdigt, uden begeistring, og paaviser meget fint, hvori denne
akademiker adskiller sig fra en fransk og en tysk akademiker.
Mil la is havde meget mere talent end Leighton, i teknisk
henseende vel ogsaa mere talent end alle sine præraphaelitiske
kameraler. Alslags anerkjendelse og ære og tilfredsstillelse er
faldt i hans lod. I sin ungdom kjæmped Mi 1 lais sammen med
præraphaeliterne for en alvorlig og hellig sag og nød seirens
glæder. Men medens Watts, Rosetti, Hunt, Brown og selv
Burne Jones forblev mere eller mindre ensomme raringer,
opnaaede Mil lais, det elskværdige verdensbarn, de høieste
akademiske æresbevisninger, den mest glimrende sociale position og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
