Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Engelsk kunst - Robert de la Sizeranne: Sir John Everett Millais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Engelsk kunst.
ild, lig en engel, som Rosetti siger, hjælpsom og elskværdig
ligeoverfor sine venner, — blir han i en rasende fart populær.
Tyve aar gammel er han ikke langt fra at være høvding for en
skole i præraphaelisme, og hans Isabellas Gjæstebud omgiver
ham, om ikke med berømmelsens straalekrans, saa dog
idetmindste med en martyrs glorie. üa han var 23 aar gammel,
vender den offentlige mening sig fuldstændig; og denne gang er
det for alvor berømmelsen, som holder sin beskyttende haand
udover ham, og som ikke har forladt ham i 45 aar, utrættelig
som Cherubinis muse i Ingres’ uforglemmelige billede.
Berømmelsen er forelsket i ham. Englænderne elsker Millais, ikke
bare paa grund af hans talent, men ogsaa paa grund af
hans vakre engelske skikkelse, hans mandige, energiske, frie
udseende og hans dygtighed i aislags sport, — fordi han er en god
skytte, en flink rytter og en udmerket laxefisker. Meel saadanne
egenskaber kan han tillade sig alt. Endnu mens ban er præraphaelit,
tiljubler mængden ham. Han vender præraphaelismen ryggen og
slaar sig paa det sentimentale maleri, og en endnu større mængde
følger ham. Han forlader de udtryksfulde sujetter og bytter dem
med portrætmaleriet, og mængden voxer sig større og større og
hæver ham til skyerne. Ilan kan gjøre hvad han vil, indtage
et-hvilketsomhelst standpunkt, erklære alle sine tidligere
overbevisninger bankerot, uden at det i nogen henseende svækker hans ry.
Som tyrannen i Samos, kan han kaste sin ring i havet, han finder
den sikkert igjen i maven paa en fisk. Som portrætmaler
optræder han med et billede af mr. Armstrongs døtre, og Frank
Holl og Herkomer forsvinder ved siden af ham. De smukkeste
ekvipager i London staar foran hans dør i Palace Gate. Det
regner med officielle æresbevisninger. Man gjør ham til baronet;
hvis der fandtes nogen laureati mellem malerne, vilde han utvilsomt
være det. Og det er endnu ikke alt: han ved ogsaa at sætte
pris paa popularitetens noget grove, men sterke glæder.
Reproduktioner af hans sentimentale billeder er gjæster og venner i de
tarveligste familier, og den samme månd, som engang erhvervede
sig Swinburnes og Ruskins og alle sin tids mest fintfølende
menneskers bifald med sin fortolkning af en fortælling fra
Bo-caccio, ender sin løbebane med, at han, takket være en stor
sæbefabrikants omsorg, ser sine «sæbebobler» udbrede sig over
alle husvægge og murer i de forenede kongeriger. Og alt dette
er han sig fuldt bevidst, han nyder det ganske aabenlyst og
fortæller det uden spor af falsk beskedenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
