Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Engelsk kunst - Robert de la Sizeranne: Sir John Everett Millais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk kunst.
141
Denne månd, som i England har vakt en saadan begeistring,
er æsthetisk seet, den mindst engelske maler i hele landet.
Den populæreste maler hinsides kanalen er netop den, som
kommer de franske ideer om kunst nærmest. Hans hele
løbebane, som man historisk og æsthetisk kunde belyse med de ord:
«Fra Ruskin til Pears’ Soap», fjerner sig mere og mere fra det
engelske ideal, saaledes som man lærer det at kjende i bøger.
«En malers første pligt er at male,» siger han: «En dumrian
kan godt være en stor kunstner.» Han vælger ingen specielt
moralske sujetter, binder sig ikke til detaljeret gjengivelse af
detaljen og bekjender frit og aabent, at bitingene, hjørnerne og de
yderste dele af billedet maa ofres for midtpunktet. Ovenikjøbet maler
han heller kjendsgjerninger end idéer, søger mere at behage øiet
end at røre sjælen og gjør sig øiensynlig umage for at möre the
(jentry. Og skjønt han mindre end nogen anden gir udtryk
for det for den engelske karakter specielt eiendommelige, har
han dog havt en storartet succes. Tilhængerne af den
theori, som i kunsten vil se et udslag af livet, faar forklare
hans succes, som de kan. Os falder det ialfald ikke vanskelig.
Millais’ kunst svarer til en smag, som ikke er mer angelsaksisk
end latinsk; den svarer til en smag, som visse aander i alle
nationer har tilfælles. Den tilfredsstiller den verdslige mængde,
som strax de træder ind i en udstilling, ser efter billedernes
sentimentale eller komiske fabel uden at bryde sig om nogen
æsthetisk tanke eller moralsk hensigt. Den bedaarer alt det,
som der findes af let og overfladisk i den engelske karakter;
ligesom Burne Jones altid vil henrykke alt det, som Frankrige
besidder af forfinet aand, naar han blir mere bekjendt blandt os.
Og derfor vil man vel bli nødt til at finde en anden grænse for
den æsthetiske smag end den, som er bestemt ved toldgrænsen,
og til at indse, at den ikke paavirkes meget hverken af den
omgivende atmosfære eller af den jordbund, den er voxet af.
Hvad er nu de karakteristiske egenskaber for denne saa
almindelig beundrede kunst? Først sujetterne. Millais ynder
især saadanne rørende scener, som i Frankrige begrundede Paul
Delaroche’s og d’Ennerys berømmelse. Han fortæller f. ex. en
historie om en brandvagt, som netop lægger de af ham reddede
børn i deres moders arme; eller historien om en fanges hustru,
som kommer for at bringe sin månd friheden og strækker
løs-gi vningsordren frem mod fangevogteren ; og han glemmer ikke
hunden, som springer sin herre imøde for at vise sin glæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
