Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Engelsk kunst - Robert de la Sizeranne: Sir John Everett Millais
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Engelsk kunst.
151
mere levende end det, tyskerne kalder «akt», og for ædlere end
«studien», sora er skinsyg paa det ene og foragter det andet
og staar under begge to. Genren, denne kunstens
bourgeoisie, det er det første karakteristiske kjendemerke paa
Mil lais’ kunst.
Det andet er præcision. Har han engang komponeret sit
portræt eller sin genrescene, saa tegner han modellens bevægelser
med præcision og maadehold. Hans historiske og sagnagtige
personligheder ser altid saa ligetil og illuderede ud, at man
næsten kunde tro, det var folk, som netop traadte ind i værelset
til en. I virkeligheden er clet ogsaa altid portræter. Til de
fleste af disse tragiske elskovspar har folk af den fine verden,
slegtninger eller snilde venner, staaet model. Saaledes er den
berømte «hugenot» ingen anden end general Lamprière; den sorte
braunschweigerhusars unge hustru er Charles Dickens’
næstældste datter, den senere Madame Perupini. Sine egne sønner
har Millais malt i «Raleighs barndom»; i det berømte «Passage of
Nortli Mrest» er den gamle sømands hoved portræt af den dristige
reisende Trelawney. Disse sager er i regelen godt malte, med
lysende farver, som dog ikke har kraft nok til at vibrere og
leve, og med en relativ harmoni, som dog ikke nogensinde naar
det høieste.
Men alt eftersom man i Millais’ verker nærmer sig
portrætet, støder man lidt efter lidt paa det bedste i hans
temperament og hans kunst. Hans komposition, der er saa banal, naar
han udstrækker sig til historiebilleder eller genren, blir
interessant og næsten original, naar han holder sig til portrætet.
«Ferske eg», som intet andet er end et, portræt af hans
henrivende datter, der i Pompadour-kostume er i begreb med at
søge efter eg i en hønsegaard, er et udmerket exempel
herpaa-Endnu bedre viser dette sig i portrætet af Mr. Armstrongs døtre,
som sidder sammen ved et whistbord underen kjæmpemæssig
bou-ket af azaleer; der hersker i hele billedet en kunst i anordningen,
som man uden indvending maa beundre. Alt i dette billede lige
indtil den lidt pralende titel: «Hjerter er trumf!» bidrager til
at øge charmen i disse tre ansigter, af hvilke det ene sees en
face, og de to andre i profil. Hans portræt af taarnvægteren i
London er næsten et mesterverk. Hans modellering er vistnok
pinlig; men her er da ialfald modellering. Hans farveharmonier
er noget skrigende; men de brydes da ialfald af paa det punkt, hvor
de vilde ophøre at være harmonier. Millais har sin egen theori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
