Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Digte - Det dyre brød!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Collett Vogt.
H vem^var saa ung! — Lig safter steg
dybt i hans sjæl hvert vaarens haab,
og mangen fredløs nat det var,
som drev et fjærnt og mystisk raab
ham mod det ubekjendte.
I trods han løb fra far og mor
at prøve ondt og godt paa jord,
den jord, som nys ham brændte.
Alt prøved han . . . Tilslut han fandt
frem til sig selv; et navn han vandt,
saa stort, at far af glæde skjalv
og slagted ham en kalv.
Men eied jeg en straales magt,
da sken i denne stund jeg ind
og spilled paa hin sæd, som dybt
i unge, bløde menneskesind
helst sig blufærdigt dølger.
Hvor mangen taare strid og hed,
hvor mangt et veir skal ei slaa ned,
før stolt den top-tung bølger,
og den kan mætte andres trang
i livsfyldt glød, i myndig sang,
i kunst maaske: bevidst og klar? —
Saa dyrt et brød det var.
Hvad saa! — Den månd, som ei betalt
har for sin sjæl med graad og blod,
jo alt sit liv en stakkar blir,
om og i glans og overmod
høimægtig — glad han sidder! —
Snart kvælden kommer! — Den er sort,
og ræd flyr haabets fugle bort
med alt sit skjælmske kvidder. —
Dog ikke sandt! Har først du stridt
dig fri af nattens mareridt,
hvor skinner morgnen da ei rød! —
Jeg bryder dig, mit brød!
Nils Collett Vogt;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
