Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Arne Garborg.
fiende, og paany brød den ud, den gamle kamp mellem
embedsstand og bonde.
Den strid blev bitter og lang. Den kan siges at udgjøre
hovedindholdet af vor indre politik i dette aarhundrede. Vi
erindrer den tone, som blev brugt mod bonden, det had,
som rasede mod hans førere og talsmænd, og skriget, hver
gang han vandt en seir. Og da han vandt seire oftere, blev
«embeds-» (ogsaa intelligens-) partiets kamp mod det
indbrydende barbari mere og mere fortvilet. Det gik saa
vidt, at partiet, som under de tiltagende vanskeligheder søgte
støtte i en «stærk union», ligefrem fik høre, at det vilde
være «heller svensk end bondestyret». Partiet endte ikke,
før det havde fremkaldt den sværeste og farligste krise,
landet under den nye forfatning har havt at gjennemgaa.
Thi striden var ikke bare politisk; den havde inderst inde
lidenskaben af en nationalkamp.
Nu er den politisk endt. Det gamle embedsvælde er
knækket. Men en samfundsklasse, som saa længe har
hersket, og som dertil har en nationalitet at forsvare,
resignerer vanskelig. Har den mistet det politiske overtag,
vil den ad andre veie søge at hævde sin indflydelse. Og her
staar vi ved maalkampens hemmelighed. Denne bitre, lange,
lidenskabelige strid, som stadig paany t blusser op, er
naturligvis ikke en diskussion om grammatik; det er en
magtstrid. Det er den gamle kamp mellem «bonde» og
«embedsstand», som i nye former fortsætter sig. Derfor
møder vi ogsaa igjen den gamle tone.
Det er en magtstrid. Ved at holde sit sprogs
herredømme oppe, vil den nationalitet som tabte politisk, herske
videre. Den véd, ud af et instinkt, at saa længe dens sprog
er den eneste vei til kultur og magt, saa længe er det endnu
den, som er herre i landet.
Da den føler, at kampen denne gang maa blive
afgjørende, samler clen sine kræfter; og saa meget dybere
gaar den nationale modsætning end alle politiske, at de
gamle partiforhold forskyver sig, saa at bonden nu pludselig
gjenfinder gamle venner som modstandere.
Det er byerne, som skal være det gamle
intelligens-parti’s eftermaalsmænd og tage teten. Navnlig haaber man
paa hovedstaden, som snart, praktisk talt, vil være Norge.
Saagodtsom al kulturmagt vil da være samlet der, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
