Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor nationale situation.
153
Den gamle antagonisme lever endnu. Mer eller mindre
stærk, mer eller mindre bevidst. Men stærkere og i større
udstrækning end vel de fleste nu havde tænkt sig.
Og den er aldeles ikke tilsinds at slutte fred. Død eller
underkastelse! «Har de glemt de døde og os som lever?
Tror de nogen er f’eig nok til at forraade, eller magtesløs
nok til at vige?»
Den nationale kløft er dyb. Det folkefærd, som siden
forfaldstiden har hersket her i landet, først i enevoldskongens
og siden en tidlang i grundlovens navn, for at tale med
professor Sars, har, fra først af fremmed, hele tiden havt at
hævde sin magt overfor den indfødte befolkning, d. v. s.
bonden. Som stridende parter, skarpt skilte baade nationalt,
socialt og politisk, men med stærkt samhold indbyrdes,
navnlig paa de fremmedes side, stod de to folkeslag imod
hinanden saa længe, at antagonismen gik i blodet.
Den indvandrede overklasse konsoliderede sig til en
embedsadel, som efterhaanden hævdede sig en art faktisk
indfødsret og begyndte at anse Norges embeder som sig
tilhørende og at kalde sig norsk; formedelst den fremmede
oprindelse, den fremmede kultur og det fremmede sprog,
samt ved den fortsatte skarpe adskillelse fra clen oprindelige
befolkning1), forhærdede den sig til en nation i nationen,
der, som den herskende, naturligvis snart betragtede sig
som den egentlige. Denne forestilling tik ogsaa tid til at
fæste sig; og da 1814- kom, før den norske befolkning var
vaagnet til nationalbevidsthed, blev det de danske nordmænd,
som tog ledelsen. Og da blev de helt ud «det norske
folk». ^
Vi erindrer, hvorledes disse nye nordmænd i en løftet
stund indrømmede bonden ligeret som borger. Vi erindrer
ogsaa, at de senere betænkte sig, saa at hvis ikke Karl
Johan i rette tid havde givet dem andet at tænke paa, havde
de vel gjort tingen om igjen. Nu maatte de lade den staa.
Men vi ved hvorledes det gik, da bonden begyndte at tage
sine rettigheder i besiddelse. Han blev mødt med en
blanding af uvilje og frygt, som om han var en landets
*) Nordmænd kunde da som nu kun oplages i denne adel ved at
anlage dens sprog og kultur og saaledes gaa over til den og efterhaanden
op i den. De blev da ofte dens ivrigste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
