Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Arne Garborg.
skal staa. Heller ikke udadtil har elet sine papirer i orden.
Fællesskab med Sverige i politik og fællesskab meel Danmark
i kultur, det giver en ugrei selvstændighed,
Vemodigt klinger det i maalmænds øren, naar der tales
med store ord om den norske kultur. For netop den er clet
som mangler. Vi bor i en pakbod; næsten alt hvad vi har
er leiet og laant. Om vor egen udvikling erkjendes det af
alle, og overfor alle undtagen netop overfor maalmændene,
at vi paa de fleste omraader staar tilbage i den grad, at vi
ikke kan konkurrere. Med alle vore opofrelser og
anstrengelser heder det bestandig: det gaar frem; men endnu er
der langt igjen. Det staar smaat til med arbeidslyst og
arbeidsevne. Norsk udygtighed er blevet et ordsprog. Ikke
at tale om norsk mangel paa smag. Vore kjøbmænd er
udsælgere for udenlandske fabriker, medens vore egne
hjælpekilder ligger unyttede hen. Alle driftsherrer klager: Folk
som forstaar sit fag er sjeldne fugle her til lands. Og de
maa indføre arbeidsdygtighed eller udføre sit arbeide. Fra
øverst til nederst og i nærsagt alting røber sig denne mangel
paa kultur. Vi kan neppe nok styre vort eget land. Kommer
det udenfor den gamle oparbeidede protokolførsel, staar
administrationen hjælpeløs. Vort forstvæsen lader statens
skoge raadne paa roden; vor marine seiler statens skuder
paa grund; vort jernbanestel behøver jeg bare at nævne.
Hvordan det kunde være, ser man, naar det hænder, at
en dygtig månd kommer paa sin plads; men det hænder
saa sjelden. Og man véd ikke længer om det gaar tilbage
eller frem. Vort skolevæsen synes at blive daarligere, jo
mer man tukler med det. Vore enkelte store navne lever
vi paa som paa en kapital; men vi kan jo ikke i længden
leve paa kapitalen.
Alt dette mindes- maalmændene, naar talen gaar høit
om den norske kultur. Hovedgrunden til elendigheden er,
tror de, at folket, og særlig det som skulde være dets ledende
overklasse, er saa fattigt paa national energi. Der er ikke
nogen tro paa landets evne. Og ingen rigtig interesse for
landets sag. Vore konger interesserer sig for Sverige. Som
i sin tid for Danmark. Derfor har det aldrig været fint
her i landet at være norsk. Overklassen er indlevet i
forestillingen om, at Norge bare eksisterer ved unionen, og at det
maa søge sin støtte og sin fremtid i den. Det synes da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
