- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
157

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vor nationale situation.

157

ikke værdt at opmuntre kjærligheden til, interessen for og
troen paa det nationale. Slaphed og ligegyldighed er det,
som ovenfra har bredt sig gjennem folket istedetfor
arbeidslyst og initiativ. Livsidealet blev magelighed. Ikke
arbeide mer end nødvendigt; ikke lære mer end nødvendigt.
Det blev saa alligevel ikke noget af det her hos os. Man
hanglede sig altid igjennem. Og saa havde man desuden
Amerika.

Denne folkesygdom, som er en sygdom til døden om
den faar magt, kureres ikke ved befæstede unioner. Man
kurerer den, mener maalmændene, ved at arbeide op det som
hidtil har været forsømt: kjærligheden til, interessen for
og troen paa det nationale.

Dette folk kan ikke mere end andre naa sin høide
gjennem en «fælleskultur». Der maa selvudvikling til; laant
flinkhed er og blir halvkultur. Vi lærer af andre, men maa
være os selv. Et folk har* kulturværd i forhold til sin
originalitet, ikke i forhold til sin masse. Som att paahæng
til en anden nation, selv den «mest oplyste», udvikler vi
aldrig national personlighed. Og frembringer da heller aldrig
en national kultur. For national kultur er: den almene
kultur opfattet gjennem et nationalt temperament og videre
bearbeidet gjennem en særpræget national evne. Et
kulturfolk er ikke et folk, som selvløst optager og eftergjør hvad
andre har gjort før; et folk, som selvstændigt frembringer
kultur, er et kulturfolk. Vil vi blive en folkepersonlighcd som
skaber kultur, maa vi blive os selv, tinde og udvikle vor
originalitet, søge rodfæste i vort eget, tilknytning i vore egne
forudsætninger og traditioner. Dette er maalmændenes
kulturtanke. De føler sig derfor ogsaa som de rigtige
«kulturbærere».

Vi har forudsætninger til en national kulturudvikling.
Det er ikke sandt, at det norske folk i 400 aar har været en
kulturløs almue. Halvdannelsen kan endnu tro det; men
fagmændene har bedre besked. Det havde sin
arbeids-dygtighed. Det havde ogsaa sin kunst, sin farvekunst og
sin formkunst, sin bygningsstil og sin musik. Det havde sin
tænkning, en klar, mandig livsanskuelse formet i sentenser
og vers; og det havde sin literatur og sin sprogkunst. Denne
sin kultur holdt folket oppe ned gjennem tiderne helt til nu,
da «moderne kultur» — fabrik-industri, bysnobberi, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free