Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Arne Garborg.
kulturel. Ogsaa en sproglig indflydelse gjør sig gjældende.
Dette er noget, som selve rigsmaalsforeningen vil være
opmerksom paa, hvis det ikke bare er norsk indflydelse, den
vil værge sit norske sprog imod.
En blot literær indflydelse vilde ellers ikke i sproglig
henseende have saa meget at sige. Men Norge har jo faaet
sin nye union. Den er ganske .vist ikke saa «sterk» som
den forrige; men den virker. Og literær indflydelse støttet
ved det politiske og praktiske livs mangehaande indvirkninger
faar betydning. Den sproglige udvikling i byerne, særlig i
Kristiania, har forlængst taget en ny retning. For danske øren
er det en retning henimod svensk. Allerede 1. L. Heiberg
udtalte dette. Og naar nordmændene kommer til Danmark med
sin norskdansk, blir de stadig tagne for svenske. Vi begynder
forresten ogsaa selv at mærke den svenske indflydelse. Den
gjør sig gjældende eijdog paa prent.
Stille men stadigt virker den gjennem alle lag af folket.
Øverst oppe gjennem hoffet og styrelsen og det dermed
sammenhængende finere snobberi. I den almindelige dannelse
og i forretningsverdenen gjennem voksende personlige
forbindelser, reiser, studieophold o. desl.; der tales meget svensk
i vore forretningskredse. I folket har man en lidet bemærket,
men sterk og stadig religiøs propaganda paa svensk. En
mængde svenske lægprædikanter virker i Norge, især i byerne,
og mest i Kristiania, og de fleste sekter og religiøse samfund
har svenske forbindelser. Ofte er endog deres faste
funktionærer svenske, eller udlændinger, som i Sverige har lært
sin «norsk». Hertil kommer saa det svenske teater, hvoraf
Kristiania til stadighed har et, og stundom to, og som søges
ikke blot af det voksende svenske, men ogsaa af et ganske
betydeligt norsk publikum, mest forretningsfolk og
bedrestillede arbeidere. Ingen ved, hvor sterk en konkurrence de
norskdanske teatre her kan faa at bestaa. De svenske har
paa sin side den stormagt som heder snobberiet; for svensk
har begyndt at blive fint. Og selve deres sprog, der har
den fordel virkelig at være et sprog, medens norsk-dansken
er «dansk med norsk udtale», og med mange slags norsk
udtale, har som alt helstøbt og selvsikkert en egen evne til
at betage, — samtidig som et nationalitetsløst folk har særlig
let f’or at betages — og at betvinges. Vi véd lidt om dette
fra vor historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
