Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Vor nationale situation - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor nationale situation.
159
Der gjøres en del indvendinger. Ingen af clem har den
vægt, at de skulde berettige maalmændene til at forlade sit
standpunkt.
Det værste, de dansknorske ved at sige om os, er,
selvfølgelig, at vi vil afbryde kulturforbindelsen med Danmark.
Vi svarer: afbrød Ludvig Holberg med sit danske
maal-stræv kulturforbindelsen med Tyskland? — Baade i
Danmark og Norge er den tyske indflydelse endnu saa sterk, at
man vrider sig derunder. Dørene udad stod i Norden altid
aabne.
Vi vil ikke afbryde den danske kulturforbindelse. Hvad
der kunde afbrydes, er afbrudt. Ikke af maalmændene, men
af historien. Siden Norge fik sit eget universitet, og siden
derefter den politiske forbindelse brast, er det specielle
dansknorske kultursamliv ophørt.
Det lader sig ikke mere retablere. De to lande drages
af forskjellige indflydelser hver til sin kant; og afstanden
mellem dem er stadig bleven større. Vore dansknorske kan
søge støtte i Danmark saa meget de vil; de finder den ikke
længer. De er henviste til Norge og har ikke noget fodfæste
udenfor. Meel eller mocl sin vilje drages de med af den
norske udvikling.
Den literære forbindelse med Danmark bestaar. Og
den vil bestaa, endog om Norge faar et norsk rigssprog.
Vi har jo literær forbindelse med Sverige trods
sprogfor-skjellen. [Ja svensk literatur har vel snart ligesaa megen
indflydelse i Norge som clen danske.x) Og det ikke blot en
hjerters tanker og vore drømmes syner har det en næsten overdaadig
rigdom af udtryk, farver og skjønhed.
Om maalets kvalifikationer som kultursprog skal man forøvrigt læse
Ivar Aasens «Minningar fraa Maalstriden 1858». Endvidere om forholdet
mellem sprog og kultur sammes afhandlinger «Om Dannelsen og
Norskheden» samt «Det norske Sprog og Kulturen» (Aasens samlede skrifter;
de nævnte afhandlinger faaes desuden ogsaa særskilt). Vil nogen have
rede paa, hvorledes man fra et maalmandsstandpunkt tænker sig
udviklingen fremover mod et norsk fællessprog, kan han læse min brochure
«Vor Sprogudvikling».
’) En større indflydelse, hvis man tænker paa folket i det hele, og
da medregner alle arter af literatur, som oversættelsesliteraturen, den
religiøse traktatliteratur, samt «svenskeviserne», som snart har fortrængt
baade norsk og norskdansk folkesang fra bygder som fra byer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
