Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Dr. Alfreel Eriksen.
føier ikke den vanskelighet som ligger deri, at lovenes indhold
skifter efter tid og sted. De straffe som for nogle slægtled
siden fuldbyrdedes dagligdags, vilde ved sin umenneskelige
grusomhet vække den mest levende avsky hos vor tids
mennesker. Rundt om i verden er der draget op en mængde
streker som skiller mellem landene, og naar en skrider
over en av disse grænselinjer, saa blir det som ikke var noget
gält paa den ene side av streken, en brøde paa den anden
side. Alt dette vet man nok om; men det forstyrrer ikke
den gode borger. Hans etiske bevidsthet falder saa
fuldstændig sammen med den gjældende ret, at ban bare
forundrer sig over, at det noget steds kan være anderledes.
Det falder ham ikke incl at tænke paa, at sandsynligvis vil
den lovgivning og rettergang han nu uten videre tror paa
og retter sig efter, for fremtidens mennesker vække de
samme følelser, som ban faar, naar han blader et par
hundre aar tilbage i retshistorien.
Begynder en først at tænke ubundet over clet hele,
viser der sig at være mange brysomme spørsmaal, som en
kunde ha lyst til at stille til de retslærde. For resten er
det unyttigt at spørge dem. De hverken vil eller kan svare.
Retslæren gir sig ikke meget av med de ting som er de
største for et tænkende menneske. Er ikke i clet hele
rets-videnskapen den dummeste av alle videnskaper og cle
lovkyndige de dummeste av alle mennesker? Er ikke
rets-lærens utvikling en sammengroning av den menneskelige
raahet og fordomme og vanetro?
Vi gaar til domstolene og iagttar de hæslige skuespil
som opføres der. Vi ser os om. Der sitter de ædle
rets-embedsmænd i sine ærværdige, side kapper, de trygge og
brede domsmænd. Vore øjne stanser ved den tiltalte, der
blek og med indæt trods sitter der som et fanget dyr. Det
er intet tiltalende ansigt. Dets uttryk skifter mellem
sløvhet og sluhet, Vi følger opmærksomt efter, hvad eier
oplyses om hans tidligere liv, hans mange tyverier og hans
mange ophold i strafanstalterne. Vi lægger mærke til, hvor
fint overvejet hans siste indbrud maa være utøvet, og hvor
kløktig den tiltalte vet at svare. Vi hører paa vidneførselen
og anklagerens taleflom. Vidnernes biske stemmer, den
skaanselsløse iver, hvormed de alle har sammensvoret sig
om at fremdrage alt, som kan tale imot den mistænkte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
