Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Het og moral.
169
givning vil aldrig falde sammen med den højeste og
fuldkomne retfærdighet; men det vilde være gavnligt at
lovgivningen mindes det og ikke taler om en «højere retsorden».
Netop bevidstheten om dens egen ufuldkommenhet vil gjøre
den saa vidt fuldkommen, som det til enhver tid staar i dens
magt at bli i en verden, hvor den etiske følelse kun
langsomt og stykkevis kan frigjøre sig fra egennyttens og
raa-hetens og haardhetens og fordommenes og vildfarelsernes
formørkende indflytelse.
IV.
Jeg er endnu ikke færdig med at tale om straffelovens
usselhet. Der kan fra retshistorien hentes flere tunge
anklager.
Jeg omtalte at de skikke mellem naturfolkene, som
rets-forestillingen oprindelig er fremvokset av, havde taat sin
forpligtende magt fra religiøs side. Ogsaa senere har
religionen været til god hjælp for straffemyndigheten. Det
ligger nærmest for os at tænke paa, hvilken del
kristendommen har i dette forbund.
En hel del umenneskelig haardhetgik fra romerretten over
paa middelalderens og den nyere tids retspleie. Da
kristendommen var biet statsreligion, medførte det ingen
mild-ning i straffene. De fleste av de ændringer som indførtes i
Konstantins tid, var skjærpelser. De nve love som blev
utstedt mot kjætterne, kan ikke stille kristendommens aand
i noget heldigt lys. Da de germanske folk blev kristnet,
blev pinebænken gjennem romerretten indført i disse lande.
De kirkelige kjætterdomstole og hekseprocesser har gjort
meget for at styrke den pinlige rettergangsmaate.
Reformationen gjorde intet for at dæmpe grusomheten. Det var
fremdeles dødsstraf for tyveri og snik-skyttere. Retterstederne
fremviste samme umenneskelige grusomhed som før. Og
pinebænken blev brukt vel saa haardt i de protestantiske
lande som i de katolske.
Det vedvarte til henimot siste del av forrige aarhundrede.
Og de somtørte kampen for trosfrihet og for større
menneskelighet i rettergang og straffe, stod som den kristne kirkes
bitre motstandere. Voltaire og Rousseau rejste med ædel
lidenskap krav paa. en omformning av strafferetten, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
