Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(38
Di’. Alfrod Eriksen.
lovbok og clerfor bare maa sætte nye lapper paa et gammelt
klæde.
Hvordan skulde det være? Ingen love og ingen
domstole og ingen fængsler? Det blev jo ikke til at holde
ut med, og det er vel denne nødvendighet av at ha en slags
ordnet sikkerhet, som gjør at der ikke av og til blir gjort
et radikalt oprør mot den «højere retsorden».
Jeg tænker paa samfundet som den stærke magt og
mener at clet kunde ha en stor og etisk berettiget opgave,
dersom det vilde være den store, højsindede beskytter.
Staten egner sig av mange grunde ikke til at optræde
som moralprædikant. Den kan ikke øve nogen likefrem
indflytelse paa sindelag og tænkemaate og har heller ingen
ret til det. Aandsfrihet i ordets mest omfattende betydning
maa opstilles som en ukrænkelig grundsætning. Det er
kun ytre gjerninger som hører ind under samfundets
dømmende myndighet, og den maa fuldbyrdes ved tvang, medens
al moralsk forbedring maa hvile paa frihet.
Det eneste grundlag for samfundets straffemyndighet faar
man, naar man gaar ut fra tanken om den skade og lidelse
som øves ved den forbryterske gjerning. Her er samfundet
som den stærkere magt kaldet til at skride ind for at værne
den enkelte mot uret og uretfærdig lidelse. Navnlig maa
den staa til rede for alle svake og undertrykte.
At finde de grundsætninger som skal være avgjørende
for, hvor samfundet skal skride ind, kan ikke være saa
vanskeligt, dersom man vil at straffelovene mest muligt skal
være uttryk for den mest fremskredne etiske bevidsthet.
Eider ting som kan være tvilsomme, som ikke fuldt og fast er
grepet av den etiske følelse og nedfældt i den almindelige
bevidsthet, gjør samfundet en brøde, hvis det her forfølger
og fælder. Straffeloven maa heller ta med for lite end for
meget. Fordi samfundet staar der mot den enkelte med en
frygtelig overmagt, som let kunde friste til overgrep, bør det
være varsomt og ængsteligt. Der vil jo selv under den
beste lovgivning kunne indtræde sørgelige sammenstøt
mellem den enkelte og samfundet, hvor samfundet tror det har
ret, men hvor der senere viser sig at det var hin ene som
havde retten paa sin side.
Netop fordi samfundet sitter inde med saa stærk magt,
kan det vise den største mildhet og varsomhet. Dets lov-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
