Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Dr. Alfreel Eriksen.
misse mellem de retsspørsmaal, som har etisk værdi, og de
andre. Alle de retsbrud, som i det hele egner sig til at
avgjøres ved straffemyndigheten, alt som med andre ord er en
forbrytelse mot den retfærdighet samfundet som den store
beskytter skal vaake over, maa lægges ind under
straffeloven og paatales offentlig. Alt som er etisk likegyldigt,
alle de mange love som utelukkende vedrører hvad man
har fundet hensigtsmæssigt for samfundets orden og skik,
og hvor der med god grund er pias for avvikende meninger,
maa skilles ut av straffeloven. Samfundet maa vistnok ved
tvangsmidler sikre sig at saadanne ordenslove og forskrifter
overholdes; men det maa ske paa en slik maate at der ikke
vækkes forestillinger om straf og brøde. Saa er der de
mange retslige stridsspørsmaal mellem menneskene, hvor
aarsaken til den forskjellige opfatning ikke ligger i nogen
bevidst, klar ond vilje. Disse ting hører helt utenfor
straffeloven, og dog kan den nuværende private rettergang ikke
kaldes tilfredsstillende. Ti selv hvor der ikke er spørsmaal
om nogen forbrytersk uret, kon det dog ikke være
samfundet likegyldigt, at et menneske lider skade eller tap paa
grund av urigtige opfatninger. Vi maa derfor kræve at de
domstole, som skal avgjøre saadanne retsspørsmaal, som
ikke kommer ind under straffeloven, maa være enkle og
billige og indrettet slik at hver månd som har ret, ogsaa
kan faa ret. Domstolen maa ikke være likegyldig for
hvordan parterne fører- sin sak. Og lovene maa skrives slik og
rettergangen ordnes saaledes at sakførere blir overflødige.
Efter denne synsmaate maatte altsaa meget av det som
nu staar i straffeloven, flyttes over til privatretten, enkelte
ting fra privatretten overføres til straffeloven, og paatalen for
alle forbrytelser mot straffeloven utelukkende være offentlig.
Meget tvilsom stiller jeg mig til den bestemmelse som
forekommer paa flere steder i det nye utkast til straffelov,
at paatale kun sker, «hvor almene hensyn kræver det». En
saadan sætning egner sig altfor godt til at tøjes og læmpes
rent vilkaarlig og vil sikkerlig ofte virke paa samme maate
som den gamle regel: Smaa tyve hænger man; de store
lar man gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
