Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Ret og moral - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Het og moral.
173
VI.
Kaster jeg et blik paa kapitlet om forbrytelser mot
statens selvstændighet og sikkerhet, finder jeg mange ting
som jeg ikke kan forlike mig med. Jeg ser, at foreli dette
kapitel er bygget over clen umoralske grundsætning, at
folkeretslige spørsmaal avgjøres med magt i stedet for ved lov,
blir alle bestemmelserne gjennemsyret av samme
tænke-maate. Paa samme maate fører jo krigens opretholdelse
til at eier maa has en militær straffelov meel krigsretter og
standretter som er en haan mot al retfærdighetsfølelse.
De haarde straffe som dette avsnit byder paa, fremkalder
en del tanker om statens brutale egenkjærlighet. Er
fædre-landskjærligheten et utslag av det enkelte samfunds brutale
egennytte? Hvorfor er elet uten videre givet, at jeg i alle
ting skal holde meel mit eget samfund, og naar staten vecl
frygtelige straffe tvinger mig til en slik blind
fædrelands-kjærlighet, har clen da andet end sin overmagt over mig at
støtte sig til?
La os gjøre en prøve. Jeg er irlænder, og jeg hører til
det engelske statssamfund, ikke i kraft av min
nationalfølelse, men som følge av en undertrykkelse. Jeg tror at
Englands krig i Sydafrika er en bloclig uretfærdighet. Mit
hjærte er paa Englands tienders sicle. Skal saa staten ha
ret til at straffe mig frygtelig, om jeg viser mit sindelag i
en gjerning som kan skade undertrykkeren? Eller sæt at
jeg endog er engelskmand; men min retfærdighetsfølelse
fordømmer den krig mine landsmænd fører. Er det ikke
umoralsk at straffe mig, fordi min etiske følelse er stærkere
end fædrelandskjærligheten ?
Og endnu tydeligere viser cl ette sig derved at straffeloven
i samme aandedræt taler om lignende ting, naar det gjælder
nogen med Norge under krigen forbunden ståt.
Straffeloven præker altsaa følgende fædrelandskjærlighet:
Du skal holde med mig og alle som holder med mig, og
ikke spørge om, hvem der har ret. Og for at gjøre det
rigtig klart, hvilken tænkemaate loven hviler paa, heter clet
i slutningen av avsnittet, at de samme forskrifter ogsaa
gjælder den svenske ståt. Skal fædrelandskjærligheten paa
grund av foreningen med Sverrige utstrækkes til at omfatte
dette land med clet samme sindelag som mit eget land?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
