- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
196

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alf Torp: Vor nationale situation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

196

Alf Torp.

dette kultursprog har udf’ørt gjennem aarhundreder, har
endnu ingen maalstræver kunnet forklare os.

Er vort sprog dansk?

Vi ved alle, at det er det i sin rod. Vi kan beklage, at
vore forfædre i sin umyndighedstilstand maatte opgive sine
fædres skjønne og mandige og rige sprog. Men saa er nu
engang skeet. Det nytter ikke at græde over spildt melk.
Men er derfor det sprog, vi nu taler, ikke vort? Der er en
utrolig blindhed i den opfatning, at det er noget
udenpaa-hængt, som vi med lethed kan kaste fra os igjen. Det er
vokset ind i os med utallige tibrer, som vort folk er vokset
gjennem tiderne i og med det. Maalmændene ved dog
sagtens, at vi idag ikke taler det samme sprog, som vore
fædre lærte sig for fire hundred aar siden.

Hvordan var dette sprog? Det oldnorsk-islandske sprog
var gjennem literær brug — hvad der langt mere skyldtes
islændinger end nordmænd (dette vil vi gjerne glemme) —
naaet til at blive et for sin tid høit udviklet skriftsprog.
Saa var ikke tilfældet med det danske, væsentlig fordi i
Danmark som andre steder latinen tidlig blev det literære
sprog. Dengang dette danske sprog omkring
reformationstiden «blev os paatvunget», som maalmændene siger, holdt
det just paa at udvikle sig til skriftsprog. Det var en
stakkels spæd og tynd stilk, der ikke kunde holde sig opret
uden at klynge sig til den tyske stamme. Men som det var
og med denne hjelp var det dog et slags kultursprog.
Nordmændene havde intet. Hos dem var forlængst alt
aandeligt liv sluknet. Dettes bærere, det gamle aristokrati,
var borte. Folket var blevet en almue. Om den gamle
kultur, som Garborg paastaar, endnu levede hos bønderne,
holdt den sig godt skjult. Der fandtes knapt en månd, som
endnu kunde skrive det gamle sprog nogenlunde rigtigt.
Alt for længe siden, under Kalmarunionens første tid og
tidligere, havde de faa stormænd i landet trolig beflittet sig
paa, saa langt deres evne rak, at skrive svensk. Nu gik
dansken sin seiersgang gjennem landet. Hvor hurtig og let
den erobrede det, viser sig noksom deri, at da bibelen, som
den evangeliske lære krævede det, skulde gjøres tilgjængelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free