Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alf Torp: Vor nationale situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor nationale situation.
197
for folket, fandt man det ikke nødvendigt at oversætte den
paa norsk. Man hjalp sig i Norge med den danske
oversættelse. Dansken var bleven förstaaeligere for landsens
folk end det gamle maal. Vore maalmænd ser naturligvis
her en tvangsforanstaltning. Det danske sprog skulde tvinges
ind, og hvem kunde besørge dette bedre end vorherre selv
med sin bibelbog? At det ikke var saa, behøver vel ikke
at paavises. Reformationsmændene strævede ikke med at
udbrede sprog men evangelium. Yderligere bevis er det vel
og, at islændingerne fik sin bibel paa islandsk (det nye
testamente alt 1539, trykt i Roeskilde). Om nordmændene
undlod at oversætte bibelen til sit eget sprog (de maatte vel
i tilfælde have taget en eller anden dialekt), havde de ialfald
valget mellem de oversættelser, som forelaa. De kunde have
holdt sig til den islandske, om den havde været dem
for-staaeligere. Men man hører intet om, at denne fik indgang
i Norge.
Saa ser vi og, at indfødte nordmænd ved den tid
begyndte at oversætte de gamle sagaer og love til dansk. Dette
kaster et skarpt lys over de daværende sprogforhold.
I maalmændenes fantasi er Norge i reformationstiden
opfyldt af danske præster. Virkeligheden ser noget
anderledes ud. Reformationen gjennemførtes ikke med et slag.
De katolske præster blev ikke afsatte, de stod i embedet til
sin død. De evangeliske, som afløste dem, var mest norske.
Danske præster vilde man gjerne have. De var jo bedre
befæstede i den nye lære. Men det var ikke saa let at faa
fat paa dem. De var ikke saa opsatte paa at komme hid,
som maalmændene tror.
Landets stormænd var ved denne tid danskfødte,
indgiftede adelsmænd, fogderne ofte og danske. Men de som
mest kom i berøring med almuen, præsterne, var gjennem
hele dansketiden i det langt overveiende tal landets egne
børn, som i landet selv havde lært sit danske sprog. Mængden
af de unge mænd, som søgte til præsteskolerne, var yngre
sønner af de mere velstaaende bønder.
Maalmændenes tale om danske «kolonister», et dansk
kultursamfund midt i det norske folk og fremmed for dette,
er god at tage til der, hvor fraserne virker. I virkeligheden
er det saa — som det ogsaa maa ligge i forholdenes natur
— at Norge har modtaget en langt ringere fremmed kontingent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
