Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alf Torp: Vor nationale situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor nationale situation.
201
Det er sandt, at i de stængte dale, hvor knapt noget
pust af livet udenfor nogensinde friskede den luft, som i
hundreder af aar clet ene slægtled indaandede efter det andet,
der gjemte sig mange minder fra en svunden tid: skikke,
sagn, sange, melodier. Men det som giver nationen sit
særpræg, det særegne tænkesæt, livssynet, temperamentet,
alt det som danner folkekarakteren, som bunder i
naturforholdene og har sine rødder nede i den mørkeste fortid,
er det at finde hos bonden alene? Jeg tænker disse
rødder sidder fast nok hos bymanden ogsaa, enten hans
ættevei til bonden er længere eller kortere. Man skal ikke
saa let forveksle os med vore broderfolk. Vore
folkeeien-dommeligheder er noksaa fremtrædende. Vi gaar gjerne naivt
om i national nøgenhed, saa enhver kan se (og beundre)
hvorledes vi er skabt. I et land uden adel, uden synderligt
pengearistokrati kan aldrig modsætningen mellem det
folkelige og clet fremmede blive ret dyb. Er det ikke bykulturen,
som har opdaget bondekulturen? Det var dog vel den, som
lærte bonden, hvilken skat lian eiede i sine minder. Selv
forstod han clet ikke. Han vidste ikke, hvad Garborg ved,
at han havde bevaret og fortsat den gamle norske kultur.
Han tuskede med glæde sine aaklæder bort for oljetryk og
byttede sine gamle viser meel den om Amanda og Henrik.
Men hvad bonden ikke længer brydde sig om at eie,
det greb «kolonisterne» med glæde og begeistring. Har
vore bildende kunstnere ikke benyttet lians stil og motiver,
og vore musikere hans melodier? Har eventyrene tabt
noget af sin norske farve i den dansk-norske klædning,
mænd som Asbjørnsen og Moe har givet dem? Jeg har
havt anledning til at høre dem foredragne, overførte fra
mesternes klassiske form til maalet, og de syntes mig ikke
norskere i den drägt.
Det var vel bykulturens mænd, og ikke bonden, hos
hvem den nationale bevidsthed igjen vaktes efter
aarhundre-ders dvale. Det var vel dem, og ikke bonden, som reiste det
nye Norge.
Det er da ikke godt at se, hvorfor ikke vort
dansknorske sprog, trods de manglende diftonger, skulde kunne
udføre den funktion, som maalmændene tror alene maalet
kan magte, at give det fuldlødige udtryk for det nationale i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
