Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alf Torp: Vor nationale situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Alf Torp.
ning af forstaaelse, som rigsmaalet volder andre. Ligger de
vestlige bygdemaal og fjeldmaalene nærmere landsmaalet,
som jo hovedsagelig er bygget op paa disse saa staar til
gjengjæld østlandets dialekter rigsmaalet nærmere, og har i
dette sit naturlige skriftsprog.
Den svenske indflydelse, som maalmændene gjerne vilde
beskytte os mod, er nærmest en indbildt fare. Det har
været mig umuligt at se, at svenske ord har havt lettere
for at trænge sig ind i vort kultursprog end i det danske —
bortseet fra enkelte, som har ført en ephemer tilværelse i
vore aviser, hvor de kan have sneget sig ind ved hastig og
skjødesløs oversættelse. At vi i Danmark ofte maa finde os
i at tages for svensker, har ingenlunde sin grund i, at vi
er mere tilbøielig end danskerne til at flette svenske ord
ind i vor tale, men det beror mest paa, at vor accent, især
østlændingernes, som den fra Arilds tid har været, ligger
den svenske uendelig nærmere end den danske.
For almindelige øine er det nu heller ikke godt at se.
hvorledes «maalreisningen» skulde værge os mod svensk
paavirkning. Jo længer vi kommer fra Danmark, des
nærmere kommer vi Sverige.
Om svenske viser og lægprædikanter’, som Garborg tror,
har en uheldig indflydelse paa almuens norske tale, da
vilde den bedste modvægt være, at den i skolerne fik sin
sprogfølelse befæstet gjennem en saa vidt god undervisning
i kultursproget, som forholdene til lader, og ikke forvirret
gjennem forgjæves forsøg paa at bibringe den en halv
forstaaelse af to sprog.
Tilsidst nogle ord om den mystiske forbindelse mellem
maalet og norsk kultur.
Hos bonden skal middelalderens norske kultur endnu
leve. Der har vi mellemledet. Der kan vi knytte nutid
sammen med fortid.
l) Forøvrigt er clet vel heller ikke sikkert, at det kunstige «maal»
med sine månge for det enkelte bygdemaal fremmede former falder de
vestlandske børn saa ulige lettere end skriftsproget. Ialfald mangler det
ikke paa udtalelser, der gaar i modsat retning. Se f. ex. en henvendelse
fra hr kirkesanger Flesche til Leikanger skolestyre, Irykl i «Sogningen»
for 11 april d. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
