Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Min omvendelse - Mit hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Ola Hansson.
alene. Det øvrige, fra Taine til Nietzsche, blev for
størstedelen mer eller mindre den aandelige elites, lækkermundenes
sag; men Jolin Bull med sin common sense nedlod sig som
gjest hos den simple månd og paasnakkede ham sin
visdom. Han var den brave månd i skjorteærmer, som rystede
folks hænder, og som var let forstaaelig for avisskrivere og
folketalere. I alle kredse gjaldt England med sin frie
forfatning og sine liberale institutioner for Europas
mønsterland. Da jeg selv, tilskyndet af Taines «Les Origines de la
France contemporaine» ogandre arbeider, meddelte
universitetsprofessoren i historie, at jeg vilde vælge tidsalderen Vanden
regime til specialstudium for min doktoreksamen, spurgte
han mig forbauset, hvorfor jeg ikke valgte Englands historie
til dette; det gjorde jo alle. Fra England kom
nationaløkonomien, beundret og studeret som en ny videnskab og en
ny aabenbaring. Malthus med sin overbefolkningsteori og
sine forebyggelsesmidler blev prækede. Stuart Mill og
Spencer blev feirede som de sande moderne filosofer;
dybsindigheden i evolutionsidéen greb sindene, de
undertrykte kvinder troppede op i offentligheden og satte baade
sig selv og andre i daarligt humør, og Per og Paal smilte
overlegent som frisindets mænd, der havde løst den politiske
verdensgaade og følte sig som saadanne. Darwin kom med
bygningen af den organiske verden, og det laa jo meget nær,
baade for uerfarne og virksomme hænder, at plukke ud af
hans naturvidenskabelige undersøgelser den farlige floskel
om «kampen for tilværelsen», dette ubarmhjertighedens
princip, som gjældende ogsaa for det menneskelige liv.
Men denne nyengelske aand, der i lang tid var gjenstand
for en saa umaadelig beundring og vandt en saa stor
indflydelse over lande og folk — hvad er der blevet af den, og
hvorledes er den krøbet ud af forpupningen? Den har alf id
været overfladisk og er forbleven steril. Og hvorledes kunde
det anderledes være, udsprungen som den er af et exclusivt
handelsfolk paa en udaagret, undergravet grund? Hvorfra
skulde den indre fylde, kraften til fremvekst og de nydannede
safter komme? Hvorfra det sunde legeme og den tænksomme
sjæl? Saasnart disse idéers overfladiske magt over sindene
var brudt, og de faldt af som visne hylstre, kom der noget
ganske andet frem af deres indre. Men det var noget, som
folkene dør af. Eller skulde det kun være et tilfælde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
