Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Min omvendelse - Mit hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Min omvendelse.
207
der f. eks. i Sverige af hele dette herredømmes historie kun
er blevet tilbage to ting, som i løbet af disse sidste tyve aar
i stilhed har sat sig fast, og nu staar der i sin nøgenhed:
En logering og en pietistring, og disse to ringe i en
og samme haand, synlig forenede i en af kongehusets
prinsers haand?
Nu er det let at faa et overblik over, hvorledes disse ringe
blev dannede og af hærdede. Naar jeg ser tilbage paa
universitetslivet, hvorledes dette havde udviklet sig i min studietid, er
sagen soleklar. Den ældre generation af den akademiske
ungdom fra begyndelsen af ottiaarene var i sine bedste og mest
typiske repræsentanter et barn af den saakaldte «nordiske
renaissance»; den vilde skabe en ny skandinavisk kultur
paa indenlandsk tradition, bragte derfor gjennem studier af
sprog og seder den gamle nordiske tid tillive, arbeidede for
idéen om et enigt Norden og oprettede bondehøiskoler for at
opdrage folket. Den yngre generation var langt mindre klar
i sine formaal og begeistringer; den stod lidt raadløs
overfor Vembarras de richesse med hensyn til de fra udlandet
importerede idéer. De allerfleste endte i en praktisk
materialisme og sled og albuede sig frem, i overensstemmelse
med struggle-for-life-teoriens nye moral.
Men begge grupper undergik den samme skjæbne,
saasnart de forlod universitetet og traadte ind i statens tjeneste.
Ved hjelp af et uhyre indviklet veksel- og laanesystem var
det muliggjort ogsaa de fattigste studenter at opdrive penge,
omtrent saa mange, som de ønskede. Ungdommen er altid
sig selv lig, og den vil leve. Penge var at faa i alle banker,
d. v. s. en stor fristelse var forhaanden. Hvem vil kaste
den første sten? Men konsekvensen var naturligvis den,
at man sad i gjeld til op over ørene, naar festen var forbi,
og tiden til arbeide, ansættelse og stiftelse af familie kom;
— med andre ord: Man var en bunden, en afhængig månd
for hele det liv, i hvilket man maatte og skulde ind. Og
hvor alle skulde ind, — det afgjorde den nye aand,
kjæmpe-polypen, som sad over folkene og begjærlig udstrakte sine
fangearme. Man kunde være hængehoved eller verdensbarn,
ganske som man vilde; det havde ikke stort at sige, om
man blev en snøvlende pietist eller en radikaler; det passede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
