Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Min omvendelse - I Baiern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Min omvendelse.
211
proportioner. Nu begyndte jeg lidt efter lidt bedre at forstaa,
hvorfra jeg var udgangen, og hvorhen jeg — ifølge en
organisk tvingende magt, en indre lov — maatte vende
tilbage for istedenfor en sprængning at tilveiebringe en enhed
i mig selv. Modsætningen mellem mit væsens kompakte
og uopløste oprindelige grund paa den ene side og den
brogede, usammenhængende mangfoldighed af udenfra
komne indtryk paa den anden side — en modsætning, der
kortsagt ogsaa kan kaldes modsætningen mellem jordaanden
og tidsaanden — blev klarere. Og da jeg altid har strævet
med at lytte hele havets brusen ud af den mindste musling
paa stranden, foretog jeg en grundig undersøgelse af denne
modsætning og stødte saaledes en vakker dag paa den store
erkjendelse, at jeg tilligemed disse modsætninger og kampe
kun var et lidet symbol eller et lidet gjenskin af det, folkene
i vor tiel har at lide og at gjennemgaa for at hævde sig
selv, for istedenfor en sprængning at tilveiebringe en enhed
for sig selv. I saadanne individualiseringer, i saadanne
legemliggjorte reflekser bliver ofte de almindelige misligheder
og tillige redningsveiene synlige for alle øine.
Til denne indsigt vilde jeg rigtignok ikke simpelthen
være kommen alene ved at leve i bøndernes midte, hvilket
vakte i mig mine tidligste og dybeste indtryk og instinkter
og levendegjorde dem. Her kom noget andet og større til,
nemlig det katholske. Men jeg regner mig det til lykke, at
dette milieu, der var mig saa hjemligt, og med hvilket jeg
var saa indforlivet, forefandtes; thi det tjente som vei, som
bro. Paa denne allerbedste maade kunde jeg naa til
katholicismen. Som haandgribelig virkelighed, som levende
magt, der former alt og omslynger alt, har jeg først lært
kirken at kjende. Billedet af en liden landsbymenighed har
aabnet mine øine, min forstand og mit hjerte for den
sandhed, at det er kirken alene, der kan danne organiske og
sunde enheder af folk og tider. Nu blev det mig ogsaa
temmelig klart, at alt det, der gav det gamle skaanske
bondeliv dets præg, — den virksomme kjærlighed, den
solidaritetsfølelse, den mer i hjerterne end paa papiret
skrevne bog om rettigheder og forpligtelser, — var de
omhyggelig opbevarede kulturrester fra den katholske tid,
fra den tid, cla kirken havde formet det hele liv deroppe,
saaledes som det endnu den dag idag former sig hernede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
