- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ellevte aargang. 1900 /
212

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Min omvendelse - I Baiern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

Ola Hansson.

De har i løbet af de mellemliggende aarhundreder holdt sig
ilive i folket og har endnu sin eftervirkning i eller ved siden
af en luthersk kirke, der enten er stivnet eller opløst eller
løber ud i en pietisme, der blot er en maskeret kalvinisme,
grusom og haard, mørk og ufordragelig, saaledes som kun
denne kan være. Naar man fra et saadant udgangspunkt
kommer til katholicismen, staar den fra begyndelsen for en
som et tillukket hele, overfor hvilket det gjælder alt eller
intet, og hvor der ikke tindes nogen nølende spidsfindighed,
nogen fragaaelse, nogen udsættelser, noget her og der. Hver
enkelt organisk fremtoning er et levende lem paa kirken,
skabt af den og i dens billede; det gjælder om dens system
saavelsom om dens sociale opbygning og dens domkirker;
der gives i det ene ligesaa lidet som i det andet noget at
tage bort eller at føie til. Dette hindrer tilvisse ikke, at der
for hver enkelt, som kommer til den udenfra, i dens
uudtømmelige forraad var et eller andet, som drog ham til
den, og som aabenbarede ham dens væsen. Ethvert individ
har jo ifølge sin indre begavelse særegne punkter, hvor det
er modtageligst for forstaaelse og tilegnelse. Hvad mig
selv angaar, kan jeg ogsaa paapege nogle saadanne enkelte
momenter og trin til min konversions forhistorie.

Først vil jeg nævne bogen «Dulcarnara» af Paul Garin.
Denne bog gav kanske det første kraftige stød til, at den i
mig slumrende katholske sindsretning blev mig bevidst.
Den opmuntrede til eftertanke, den drev til afgjørelse mellem
to verdensanskuelser og to magter, der kjæmpede om verden
og mennesker; den forlangte indtrængende opklarelse og
løsning ogsaa der, hvor man altfor gjerne vilde lade det
blive med halvmørke. Den var baade mangesidig og
konsekvent; den indeholdt den dybeste livsmystik i den
allcrgjennemsigtigste form, den skarpeste sjælekundskab i
den mildeste opfatning, cle videste syn i de mest forkortede
perspektiver. Den talte til en paa samme tid sagte og
indtrængende; deri slåp ikke taget, om det end syntes saa,
og begyndte altid paany igjen netop eier, hvor den havde
sluttet, om end tilsyneladende fra et andet udgangspunkt.
Selv foredragets altfor store tydelighed og tørhed bidrog til,
at man blev henvist til sig selv, ikke locl sig tage tilfange,
og at man klargjorde sig selv ogsaa den mindste enkelthed.
— Bogen har været af en afgjørende betydning for mig; jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1900/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free