Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Min omvendelse - I Baiern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Min omvendelse.
213
har meget at takke den for. Hvad der senere er udkommet
i aviser og tidsskrifter under Paul Garins navn, er en sag
for sig. Noget er af Dulcamaras Paul Garin, er ialfald
aand af hans aand; men noget aldeles ikke. Dette er
imidlertid Paul Garins eiendommeligste anliggende.
Det var i aaret 1896, at «Dulcamara» kom i mine
liænder. Samme aar lærte jeg Dr. Ratzinger’s to store
videnskabelige verker: «Den kirkelige fattigpleie» og
«Statsøkonomien paa kristeligt grundlag» at kjende. Den
skjelnen mellem to verdener, som Dulcamarabogen i det
hele taget havde vakt hos mig, fuldbyrdede sig under
læsningen at’ disse arbeider paa en bestemtere og mere
konkret maade. Overfor den engelske aand, der — som jeg
tidligere har skildret — i aartier har behersket det hele
nordiske kulturliv, det politiske, det sociale, det
statsøkonomiske, stillede der sig her en ganske anden aand, en
diametralt modsat, og clet ingen negativ-polemisk, men en
oprindelig, positiv og nyskabende, — den katholske
samfundsopfattelses aand. Den samme aand, som jeg saa længe rent
instinktsmæssig havde modsat mig uden at kunne komme
den tillivs, fandt jeg her tilintetgjort med klare og tvingende
grunde og i de mest overbevisende udviklinger. Hele den
protestantisk-statlige nationaløkonomis kunstige opbygning
at’ angelsachsisk oprindelse, — en kold «videnskab», hvis
forbindelsesaare med det menneskelige var underbundet, og
som kun befattede sig med angivelige «naturlove», — faldt
sammen i sig selv overfor den store enkelhed og den store
varme i de kirkelige læresætninger om det enkelte menneskes
udødelige sjæl, om Gud som besidder af alle goder og om
kirken som beskytterinde og midler. Herfra lærte jeg ogsaa
først rigtig at kjende den middelalderlige verden, hvor himmel
og jord, materien og det oversanselige var saa harmonisk
sammensmeltede som aldrig nogensinde ellers, hverken
tidligere eller senere, da man fremfor alt skattede fast grund
under fødderne som betingelse for, at domkirkerne kunde
hvælve sig rigtig mægtig og hæve sig rigtig høit, da det
samtlige liv fra den enkelte månd til den mest omfattende
korporation var en eneste organismes harmoniske ordning,
da kirkens virksomme indhold mundede ud i alt og dannede
alt i sit billede. Naar man spørger, hvad det da var for en
verdensanskuelse, der begeistrer menneskene saa, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
