Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Absalon Taranger: Grusomheden i retspleiens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Absalon Taranger.
At straffen skal være en retfærdig gjengjældelse af
forbrydelsen, er en ældgammel forestilling, som ligger dybt
i vor natur, og som navnlig i filosofen Kant har fundet
en energisk forsvarer. Hvis straffens øiemed ikke er
retfærdig gjengjældelse, siger Kant, da har den overhode intet
øiemed. Man har sagt, at hvis retfærdigheden skal ske
fyldest, da vil verden gaa under (fiat justitia, pereat mundm).
Men gaar retfærdigheden under, da har den menneskelige
tilværelse intet verd efter Kants mening. Efter denne
gjengjæld e 1 s e s t e o r i er straffens art og styrke git med
forbrydelsen: øie for øie og tand for tand og liv for liv. Det
er klart, at en straffelov, bygget paa dette grundsyn, i månge
tilfælde maatte bli en streng straffelov; og mangen grusom
straffemaade er denne anskuelses frugt.
Den anden hovedbetragtning: at straffens maal er
samfundets sikkerhed, er dog bleven den egentlige modergrund
for de grusomme straffemaader. Til lige til midten af det
18. aarhundrede gik denne teoris udøvere ucl fra, at
samfundet blev bedst sikret, naar straffeloven afskrækkede
folk fra al begaa forbrydeleer. Følgelig maatte straffene være
grusomme. Ja vi kan uden overdrivelse si, at
strafferetsplejen blev grusomheden sat i system. Grusomheden blev
en hellig samfundsmagt og retfærdighedens tjenerinde. Fra
midten af det 18. aarhundrede faldt man imidlertid paa den
tanke, at samfundet kanske vel saa godt kunde sikres mod
forbrydelser, naar man arbeidede for forbrydernes forbedring.
Denne anskuelse fremkaldte en revolution i frihedsstraffene
og fængselsvæsenet, og den her begyndte udvikling er
ingenlunde afsluttet. Et af dens sidste og sundeste udslag er
omsorgen for de store byers vanskjøttede ungdom og arbeidet
for unge forbryderes opdragelse til et hæderligt liv.
En fuldmoden frugt af afskrækkelsesteorien er allerede
keiser Karl Ys Peinliche Halsgerichtsordnung for det romerske
rige at’ 1532. Dens grusomme straffesystem skal vi snart
lære nærmere at kjende, og hvis afskrækkelsestanken
nogensinde skulde være berettiget, da maatte clet være her, hvor
det gjaldt at faa bugt med det middelalderlige røver- og
feicle-væsen. Der er dog altid nogen sandhed i det gamle ord, at
der skal skarp lucl til skabbede hoder. Men dyrt kjøbt
erfaring har lært os, at forbrydersygens diagnose og rationelle
behandling ikke er saa ligetil. Ikke desto mindre gjaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
