Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Absalon Taranger: Grusomheden i retspleiens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grusomheden i retsplejens tjeneste.
219
Carolina i over 200 aar som clen høieste kriminalistiske
visdom, og den har øvet stor indflydelse paa strafferettens
udvikling ogsaa hos os. Dens straffemetode blev imidlertid
i meget ringe udstrækning knæsat i Christian Vs lovbøger,
hvis strafbestemmelser for den største del hviler paa ældre
danske og norske love. Saa meget klarere udtryk har den
fundet i straffeforordningerne af 16. oktober 1697, 7. februar
1749 og 18 december 1767. Men dermed er elet slut. 1
enkelte tyske stater gjaldt derimod Karl Vs straffelov lige til
begyndelsen af det 19. aarhundred.
Om clette straffesystems praktiske anvendelse udgav den
tyske jurist Johan Hei n r i c h R o t h e r i 1748 en
haandbog, som han kalder «Der peinliche Proces.se rechtsgelehrte
Kunst». Denne bog, som vilde være en slagtermester verdig,
gii- det mest levende billede af afskrækkelsesteoriens
praktiske konsekvenser og udskeielser. Jeg kvier mig for at
referere hans koldblodige fremstilling af bøddelbaandverkets
kunster og haandgreb. Men det maa til, for at læseren kan
faa et uudsletteligt indtryk af den befæstede afgrund, som
ligger mellem det 18. og det 19. aarhundredes almene
men-neskelighedssans.
Af livsstraffe omhandler Rother henrettelse meel øks
eller sverd, galgen, steile og hjul, sækking eller drukning,
baalet, levende begravelse, lirdelingen og pælingen. Disse
straffe kan dernæst skjær pes ved slæbning til retterstedet,
ved kniben med gloende tænger, ved radbrækning osv.
Forholdet mellem disse straffearter er følgende: Baalet ansees
for værre end hjulet, og radbrækning er værre end galgen,
der igjen er større straf end henrettelse med svercl. Derimod
ei’ halshugning og legemets henlæggelse paa hjulet lige med
galgen, og drukning haardere end hængning. Af
legems-straffe omtales kagstrygning, der ansees lige med
fæst-ningsslaveri for mænd og tugthus for kvinder; fremdeles
afhugning af haand, af to fingres forled, afskjæring at’ næse
og øren, udstikning af øinene, brændemærkning og
ud-skjæring eller gjennemstikning af tungen. Hertil kommer
de vanærende straffe at staa i gabestok eller halsjern, at bære
stene af by og gaa med fidlen (felen).
Rother gaar derefter over til beskrivelsen af de forskjel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
