Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Absalon Taranger: Grusomheden i retspleiens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grusomheden i retsplejens tjeneste.
221
her i landet, at en øvrighedsperson i hidsighed befalede, at
en ung bondegut skulde straffes med at gaa gjennem byen i
den spanske kappe, fordi han havde kjørt uvorrent i gaderne.
Gutten ansaa dette for en haardere straf end døden. Han
bad om at maatte dømmes, om det saa var til slaveri, for at,
undgaa den vanærende straf; men det var forgjæves. Straffen
blev fuldbyrdet, og gutten tog straks efter livet af sig «for
med sit blod at aftoe den piet, der var sat paa hans ære,»
bemærker Christian Colbjørnson, fra hvem jeg har
beretningen (Arkiv for Retsvidenskaben VI 586).
A f h u g n i n g eller lemlæstelse af enkelte
legemsdele har hos mange kulturfolk været en meget yndet
straffemaade, som først fra midten af forrige aarhundrede blev
almindelig bekjæmpet. Kjønsdelenes afskjæring var hos
perserne, ægypterne og romerne straf for ægteskabsbrud, og
langt ned i tiden rammedes den jøde, som forsaa sig med
en kristen, af denne grusomme sträf. Brysternes afskjæring
skal Attila efter sagnet ha anvendt paa kvinderne i byen
Cornelia i Schwaben, som derefter fik navnet Weinpffen
d. e. Weiber-Pein. Ganske anderledes udbredt er imidlertid
afhugning at’ hænder og fødder eller af’ enkelte fingre.
Rother beskriver omhyggelig afhugning af haand og de to
fingres forled. Begge dele foregaar ved hjælp af finslebne
meisler, der ved et hammerslag skilte vedkommende
legemsdel fra kroppen. Men skarpretteren, som ofte var en flink
kirurg — han blev af Christian V endog foretrukken som
hofkirurg fremfor universitetets professorer — forbandt straks
delinquentens saar. De afhugne legemsdele blev i forrige
aarhundrede dels nedgravne paa retterstedet, dels udleveret
til sin eiermand; men i ældre tider blev baade afhugne
hænder og afskaarne øren spigret op paa kagen. Det var
en straf for mened og falsk og anvendtes i forbindelse med
dødsstraf mod høiforræderi; bl. a. paa Struensee og Brandt.
Rother omhandler ikke blinding eller afskjæring af næse
og øren. Den første straffemaade var yndet hos grækerne
og frankerne, og rent ulovmæssig ved vi den blev anvendt
paa Magnus Blinde. Hvis indfødt trælkvinde eller frigiven
kvinde stjal, skulde hun efter Gula tingsbogen 259 første gang
afskjaeres det ene øre, anden gang det andet og tredie
gang-næsen; «da hedder hun stuva og nuva og siden kan hun
stjæle, som hun vil.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
