Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Absalon Taranger: Grusomheden i retspleiens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grusomheden i retsplejens tjeneste.
225
yndet at’ de morokanske sultaner, der til sin mokka og sin
pibe gjerne vilde nyde synet af nogle pælede kristne.
Udenfor sultanens veranda var plantet høie stænger, forsynede
med lange, spidse jern pigger, hvorpaa de ulykkelige öfre blev
spiddet. I Mellem-Europa brugte man at stikke en træpæl
gjennem den dømtes bryst, eller fra skrævet opad mod halsen.
Det var jo en grusom dødsstraf, men døden indtraadte snart.
Lad os saa tilslut omtale knibning med gloende
tænger, der anvendes som tillægsstraf for større
livsfor-brydere. Den foregaar ifølge Hother paa den vis, at den
dømte knibes paa bryst og arme med en glødende tang, der
vrides rundt, saa kjødet rives med. Frd. af 16. oktober 1697
foreskriver, at den, som med frit forsæt og beraad hu «liar
myrdet sin ægtefælle, sin herre eller husbond, sin frue eller
madmoder eller nogen af deres børn, skal uden al naade
saaledes straffes, at han af skarpretteren knibes med gloende
tænger, først udenfor det hus eller sted, hvor mordet er
begaaet, siden, om det er i en kjøbstad, paa alle byens torve
eller offentlige steder, og om det er paa landet, da 3 gange
imellem gjernings- og retterstedet, og allersidst paa
retterstedet; dernæst skal den skyldiges høire haand levendes
afhugges med en økse og siden hovedet iligemaade med en
økse, hvorpaa legemet at’ natmandens folk skal lægges paa
steile, og hovedet tilligemed haanden fæstes paa en stage
over legemet, Skulde der begaaes grovere mord, end i
forbemeldte tilfælde meldt er, da skal dommeren — sin relation
om mordets og sagens beskaffenhed til kongen indgive, som
da vil være betænkt paa, straffen for den skyldige efter
befundne omstændigheder ydermere, end forskrevet staar, at
lade skjærpe.» Denne straf blev i frd. at’ 7. februar 1749
udvidet til enhver, som sagesløs myrdede nogen uskyldig
person «paa det at uskyldigt blod, som saa ukristelig udgydes,
kan naae sin retfærdige forsoning og slige grove misdædere
faa deres velfortjente straf, andre ligesindede til skræk og
afskye». Naar morderen fra fængselet udføres til retterstedet,
skal det ikke ske «med nogen ceremonier eller i pyntelige
klæder, men skal i gemene og de i fængslet brugte daglige
klæder, uden bat eller hue, med blottet hoved, strikke om
halsen og sammenbundne hænder, sig selv til desto større
forhaanelse og andre til skræk og afskye, fra fængslet til
retterstedet føres paa natmandens sluffe». Her har vi gjen-
15 — Samtiden. 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
