Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Absalon Taranger: Grusomheden i retspleiens tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Absalon Taranger.
gjældelses- og afskrække]sesteoriens klare sprog; og endnu
i frd. af 18. december 1767 raader den samme aand. Denne
bestemmer aarlig kagstrygning m. m. for livslanger, der
begaar mord for selv at miste livet. «For den slags
melankolske og tungsindige mennesker, der dog ikke kan ansees
at være berøvede forstandens brug,» skal dødsstraffen ændres
til «en anden daglig og vedvarende straf, lidelse og
forhaa-nelse, som efter misdæderens gemytsbeskaffenhed og
tænkemaade eragtes mere beqvem til at opnaa straffens hensigt,
nemlig undersaatternes sikkerhed og rolighed.»
Jeg antar, at dette er ’tilstrækkelig. Men det grufulde
billede, jeg her har oprullet, har ogsaa en anden side, som
træder os imøde i kirkeritualets forskrifter om misdæderes
forberedelse til døden. Det religiøse syn paa straffens mission
og den religiøse interesse for forbryderens omvendelse og
forhåns sjels og legemes styrkelse til at dø paa en verdig maade,
har her fundet et gribende indtryk. Og denne lille opsats
vilde efterlade et falskt billede af vore fædres folkepsyke, om
jeg ikke lod kirkens arbeide med den dødsdømte
forbryder-komme til sin ret.
Jeg forbigaar her prestens pligter mod den dødsdømte
før eksekutionsdagen. Naar den var kommen, skulde stedets
sogneprest begive sig til fangen en eller to timer før
henrettelsen, <og da skal han med god andagt og omhyggelighed
igjen paaminde hannem om det, som han i de forledne dage
har handlet med hannem, formane hannem til en god
bestandighed end og midt i døden, at han end og, efterdi det
har nu saa behaget Gud at lade hannem her lide for sine
synder, glæder- sig dog derved, at han veed og er forsikkret,
at denne dag skal være hans sidste strids-dag og hans første
rette og uforfalskede glædes dag, hvorved han skal faae endo
paa all sin elendighed og giøre en glad overgang fra dette
arme, syndige og elendige liv til det evige salige og udødelige
liv hos Gud i himmelen. Hvorfor han inderligen skal raabe
til Gud, at han nu fornemmelig vil komme ham til hjelp
med sin gode aand og naade, at han nu saaledes med
frimodighed maae gaae døden under øyen og i en fast troe og
tillid holde ud denne hans sidste stridsdag her paa jorden,
at han maae blive en seyervinder og see sin omskiftelse i
glæde.» Presten skal idelig læse, bede og synge med ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
